21/08-06
-
Pressemeddelelse
Ny professor på IT-Universitetet skal styrke indsatsen inden for sundheds-it
IT-Universitetet har udnævnt lektor Jakob Bardram til professor i computerstøttet samarbejde fra den 1.oktober 2006. Jakob Bardrams arbejde fokuserer på at skabe ny it-teknologi, der opleves som reelle forbedringer af den daglige arbejdssituation for brugerne.
Jakob Bardrams forskningsresultater består bl.a. af analyser af konkrete arbejdssituationer og konstruktion af prototyper på nye systemer baseret på analyserne. Senest har Jakob stået i spidsen for eksperimentet "det interaktive hospital" på Horsens sygehus (http://www.ihospital.dk/).
"Ansættelsen af Jakob Bardram på IT-Universitetet betyder, at vi fortsætter med at styrke grænseområdet mellem it og sundhed," fortæller prorektor Jørgen Staunstrup. Han forklarer, "Jakob Bardrams eksperimentelle indsats og gode relationer til både private og offentlige virksomheder i sundhedssektoren er et vigtigt supplement til den store investering i sundheds-it, som IT-Universitetet har gjort gennem de sidste par år."
Jakob Bardram kommer fra en stilling som lektor ved Århus Universitetet og leder af center for Pervasive Healthcare. Han har tidligere været projektleder og it-arkitekt hos IBM.
Billede af Jakob Bardram:
http://www1.itu.dk/graphics/ITU-library/Internet/Kommunikation/Pressemeddelelser/Billeder/Bardram.jpg
Kontaktpersoner
Professor Jakob Bardram, tlf.: 2338 2074
Prorektor Jørgen Staunstrup, tlf.: 7218 5307
Om IT-Universitetet i København
IT-Universitetet blev etableret 1. juli 2003 og bygger på IT-højskolen. IT-Universitetet har til formål at varetage forskning og undervisning inden for et bredt spektrum af informationsteknologiske emner.
IT-Universitetet uddanner i dag cand.it.er inden for fem forskellige linjer: Digital design og kommunikation, E-business, It til organisationer, Medieteknologi og spil og Softwareudvikling og -teknologi. IT-Universitetet tilbyder også diplom- og masteruddannelser, herunder masteruddannelsen i SundhedsIT, samt it-enkeltfagskurser inden for efter- og videreuddannelse.
Der er indskrevet ca. 2200 studerende på universitetets uddannelser, heraf er mere end en tredjedel kvinder. Siden IT-Universitetet blev etableret, har man optaget studerende med mere end 100 forskellige bachelorgrader. Universitetets fælles værdigrundlag bygger på at være: toneangivende, imødekommende og ansvarlig. Læs mere om IT-Universitetet i København på: www.itu.dk
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk