23/08-07
-
Pressemeddelelse
Masser af kvinder vil læse it
Fredag den 24. august byder IT-Universitetet velkommen til 250 nye studerende. Hver tredje er en kvinde. Det kan overraske, hvis man har fulgt med i de videregående uddannelsers problemer med at tiltrække kvinder til it-fagene. Det problem har man ikke på IT-Universitetet.
Forretninger og kommunikation tiltrækker kvinderne
"Mange kvinder vil gerne læse it, når man sætter it ind i en bredere sammenhæng og tilbyder it-uddannelser, der er forretningsorienterede og har fokus på kommunikation. Erfaringen viser, at det kan kvinderne godt lide," forklarer IT-Universitetets studiechef Bitta Nielsen.
Den tendens ses helt klart på studieretninger, der er blandt topscorerne af kvinder såsom Digital design og kommunikation og E-business, hvor der er optaget henholdsvis 58 % og 29 % kvinder.
Også til "hård" it
Men kvinderne er ikke kun til blød it. På de mere tekniske linjer som Softwareudvikling, Medieteknologi og spil er 15-20 % af de kommende it-studerende kvinder.
Alt i alt er en tredjedel af de kommende studerende kvinder på IT-Universitetet, og den udvikling er konstant, siden universitetet slog dørene op for de første studerende i 1999.
IT-Universitetet i København
IT-Universitetet er Danmarks yngste universitet, der udover forskning er specialiseret i at uddanne bachelorer, kandidater og ph.d.'er inden for it.
FAKTA
Kvindernes top tre it-uddannelser
1. Digital design og kommunikation 58 % kvinder
2. E-business 29 % kvinder
3. Multimedieteknologi og spil 19 % kvinder
Mændenes top tre it-uddannelser
1. Softwareudvikling 85 % mænd
2. Multimedieteknologi og spil 81 % mænd
3. E-business 71 % mænd
Bemærk: Procentandel blandt de ca. 250 studerende, der starter på IT-Universitetet til efteråret 2007. IT-Universitetet optager studerende to gange årligt.
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk