04/02-08
-
Pressemeddelelse
Slå verdensmesteren i Counterstrike
- og få dig en it-uddannelse
"Kom til afterparty på IT-Universitetet, hvor du kan slå den tidligere verdensmester i Counterstrike," lyder budskabet, når IT-Universitetet slår dørene op for it-natten, der skal gøre unge interesserede i it.
IT-Universitetet i København samarbejder med erhvervslivet om at formidle fordelene ved en uddannelse og karriere indenfor it. Det sker under it-natten den 6. februar. Her inviteres alle gymnasie- og handelsskoleelever ud af klasselokalerne og ind i en lang række af Danmarks store og små it-virksomheder.
Efter virksomhedsbesøgene inviterer IT-Universitetet til afterparty kl. 20-23 med digital musik, information om it-uddannelserne mm. Der bliver også mulighed for at udfordre den tidligere verdensmester i skydespillet Counterstrike, Jonas Nikolaj Svendsen. Til daglig læser han til softwareudvikler på IT-Universitetet i København.
Pixelpoesi, Serversjæl og Scriptsymfoni
"Pixelpoesi, Serversjæl og Scriptsymfoni - ord der ikke umiddelbart giver mening. Det gjorde ord som Netbank, YouTube og bluetooth heller ikke for få år siden". Sådan lyder det i en anden ny kampagne fra IT-Universitetet.
Det er kombinationen af teknik, forretning og kommunikation, samt det at skabe noget nyt, der skal tiltrække nye hoveder til bacheloruddannelsen i Softwareudvikling. Kampagnen er den første i en række af målrettede markedsføringskampagner, der skal få flere til at vælge en it-uddannelse.
Læs mere om it-natten: http://www.it-natten.dk/
Journalister kan deltage i it-nattens afterparty. Kontakt presseansvarlig Pia Svejgaard Pedersen på mobil: 2555 0447 for mere information.
Oplev kampagnen "skab noget nyt - bliv bachelor i softwareudvikling": http://www.itu.dk/bachelor
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk