11/04-08
-
Pressemeddelelse
Uddan de it-folk, du ikke kan rekruttere
IT-Universitetet i København åbner til efteråret dørene for en ny masteruddannelse: "Master i IT" med fire specialiseringer.
Erhvervslivet mangler højtuddannede it-medarbejdere. Derfor udbyder IT-Universitetet nu Master i IT, der kan skaffe eksisterende medarbejdere de it-kompetencer, virksomheden mangler.
It-efteruddannelse på universitetsniveau
Master i IT er en videregående deltidsuddannelse for erhvervsaktive, som ønsker nye it-kompetencer på akademisk niveau.
Uddannelsen er forskningsbaseret og veksler mellem teori og praksis. Man kan vælge mellem fire specialiseringer inden for:
· Interaktionsdesign og multimedie
· It-ledelse og strategi
· Organisation og implementering
· Softwarekonstruktion
Masteruddannelsen er internationalt anerkendt. Uddannelsens omfang svarer til et års fuldtidsstudier. Den er fleksibel og kan færdiggøres på helt op til seks år. Det giver mulighed for at få privatliv, arbejde og uddannelse til at gå op i en højere enhed.
Læs mere om Master i IT og specialiseringerne på www.itu.dk/master eller i kampagneavisen "master it": www.itu.dk/masteravisen
Kontakt udviklingsleder Bo Svarre Nielsen eller tlf.: 7218 5212 for nærmere information om uddannelsen.
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk