Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-08   -   Pressemeddelelse

På date med erhvervslivet

Populær karrieremesse for it-studerende slår dørene op onsdag den 7. maj på IT-Universitetet. Erfaringerne viser, at det kan betale sig at gå efter drømmejobbet.

It-virksomhederne står atter i kø for deltage i charmeoffensiv overfor de eftertragtede it-kandidater. IT Match Making kaldes karrieremessen på IT-Universitetet i København.

Her vil 30 it-virksomheder og adskillige studerende fra videregående it-uddannelser i Københavnsområdet forsøge at finde hinanden.

Det betaler sig at netværke
"På IT-Universitetet har mere end en tredjedel af kandidaterne job, inden de går til den sidste eksamen. Og mange af dem møder deres kommende arbejdsgiver til IT Match Making," fortæller Rebecca Foss, der er daglig leder af Studie- og Erhvervsvejledningen.

"Udnyt situationen, og gå efter drømmejobbet"
Det kan betale sig at møde op på karrieremessen. Ole Gregersen er uddannet cand.it. og i dag ansat som informationsarkitekt hos KMD. Han mødte sin nuværende chef på en karrieremesse på IT-Universitetet.

"Jeg mødte op med en stak CV'er i hånden. De indeholdt stikord om mig selv og mine krav til et fremtidigt job," fortæller han om en engageret fremgangsmåde, der gav pote hos KMD's talentspejdere.

Tre måneder senere fik han tilbudt en stilling som informationsarkitekt hos KMD. I år glæder han sig til at opleve den begejstrede stemning igen, når han møder op for at rekruttere de bedste hoveder til sin nye arbejdsplads. Hans råd til kommende it-kandidater er: "Udnyt situationen, og gå efter drømmejobbet i første forsøg."

Om IT Match Making på IT-Universitetet
IT Match making foregår onsdag den 7. maj fra 12-16.30 på IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København.

Arrangementet fungerer som en stor markedsplads i universitets atrium. Her kan studerende og nyuddannede cand.it.er knytte bånd med erhvervslivet. Derudover kan de få rådgivning i, hvordan man får styr på ansøgningen og CV'et.

Læs mere om IT Match Making: http://www1.itu.dk/sw368.asp eller kontakt leder af Studie- og Erhvervsvejledningen, Rebecca Foss på 7218 5209 for at høre mere om arrangementet.

Cand.it.-uddannelsen er på få år blevet den største kandidatuddannelse inden for it i Danmark. Læs mere om IT-Universitetet på www.itu.dk

Billedtekst:
IT-Universitetet i København. Her afholdes IT Match Making.

Relevant information

http://www.itu.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire