08/05-08
-
Pressemeddelelse
Invitation til at opleve fremtidens lufthavn med ny, trådløs teknologi
Når passagerer kommer for sent ud til gaten, fører det ofte forsinkelser i afgangstiden med sig. Det er et irritationsmoment for passagererne og ressourcekrævende for flyselskaberne.
I fremtidens lufthavn skal ny, trådløs teknologi være med til at gøre rejsen mere effektiv og smidig for passagererne, flyselskaberne og lufthavnen. Teknologien udvikles og testes løbende - næste gang den 15. maj. Pressen inviteres nu til at få en forsmag på, hvordan det er at være passager i fremtidens lufthavn.
Når Københavns Lufthavnes trådløse teknologi tages i brug, vil det give passagererne, flyselskaberne og lufthavnen en række nye muligheder, som optimerer ventetiden i lufthavnen.
For passagererne vil det være en tryghed at vide, at de får en sms-besked, når det er tid til at gå til gaten. Flyselskaberne derimod får en mere effektiv boarding-proces, når de ved om passageren er i nærheden, så flyet enten kan holdes tilbage eller om kufferten skal pilles ud.
Oplev teknologien i praksis
Som den første lufthavn i Europa tester Københavns Lufthavn i øjeblikket den nye, trådløse teknologi på udvalgte SAS-afgange. Pressen inviteres til at opleve teknologien i praksis, når der afholdes test den 15. maj 2008 i tidsrummet fra klokken 05.30-07.00.
Under testen af den trådløse teknologi vil passagererne i løbet af check-in processen frivilligt blive udstyret med en RFID-tag og få registreret mobilnummer og eventuelt BlueTooth identifikation. Når den rejsende bevæger sig rundt i terminalerne vil tag'en og mobiltelefonens BlueTooth enhed løbende sende et signal til lufthavnen og flyselskabet. På den måde kan lufthavnen få et relevant billede af, hvordan passagererne bevæger sig rundt.
Tilmelding
Ønsker du at agere passager i fremtidens lufthavn og deltage under testen af den nye, trådløse teknologi den 15. maj klokken 05.30-07.00, skal du tilmelde dig hos:
Lene Hald, kommunikationsmedarbejder i Københavns Lufthavne, lene.hald@cph.dk, 3231 28 09 eller Mette Rossau, marketingkoordinator i Københavns Lufthavne, m.rossau@cph.dk, 3231 2152.
Husk at oplyse cpr-nummer ved tilmelding. Vi mødes ved Adgangsregisteringen i Terminal 2 klokken 05.30.
Under testen vil der være mulighed for at få et interview med de projektansvarlige fra IT-Universitetet, SAS og Københavns Lufthavne A/S.
Læs mere om SPOPOS-teknologien her: http://www.cph.dk/CPH/DK/PRESSE/Nyheder/2008/front+teknologi.htm
SPOPOS er et forskningsprojekt, hvor forkortelsen står for SPOrings-teknologiske Person- og Operatør Services. IT-Universitetet er en af de deltagende institutioner bag projektet. Kontakt presseansvarlig Pia Svejgaard Pedersen hvis du vil i kontakt med forskerne bag.
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk