Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/06-08   -   Pressemeddelelse

Ny bestyrelse på IT-Universitetet

IT-Universitetet har valgt en ny bestyrelse, som består af studerende, medarbejdere og repræsentanter fra erhvervslivet.

Mogens Munk Rasmussen, forhenværende koncernchef og administrerende direktør i Nykredit, forsætter på posten som formand, mens blandt andre Lisbeth Zornig Andersen, administrerende direktør hos Specialisterne og Per Ladegaard, koncerndirektør hos Nykredit er nye ansigter i bestyrelsen.

Blandt studerende og ansatte er studerende Vincens R. Mink og Claus Borum Poulsen samt lektor Lone Malmborg og presseansvarlig Pia Svejgaard Pedersen indtrådt i bestyrelsen efter valg på universitetet.

Bestyrelsen tæller også underdirektør i ATP, Lilian Mogensen og administrerende direktør i Tech Transfer Office, Jon Wulff Petersen. Begge er tidligere medlemmer af IT-Universitetets bestyrelse.

Om bestyrelsen
Bestyrelsen er øverste myndighed for IT-Universitetet. Bestyrelsen varetager IT-Universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Se oversigt over alle bestyrelsesmedlemmer: http://www1.itu.dk/sw380.asp

Billeder af IT-Universitetets nye bestyrelsesmedlemmer: www.itu.dk/kommunikation/Bestyrelsesmedlemmer

Om IT-Universitetet i København
På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it. Cand.it.-uddannelsen er på få år blevet den største kandidatuddannelse inden for it i Danmark.

De studerende kommer med mere end 100 forskellige bachelorbaggrunde i bagagen for at hellige sig den digitale verden - lige fra kommunikation og spil, over forretning til design af software. Læs mere på www.itu.dk

Relevant information

http://www.itu.dk


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater