09/06-08
-
Pressemeddelelse
Bodil Biering er ny ph.d. fra IT-Universitetet
Bodil Biering har med succes forsvaret sin ph.d.-afhandling "Dialectica Interpretations: a Categorical Analysis" d. 4. juni på IT-Universitetet i København.
I sin afhandling har hun brugt moderne matematik (nærmere betegnet kategoriteori) til at studere centrale aspekter af programmering og programmeringssprog.
Specielt har hun videreudviklet matematiske metoder, som kan bruges til at uddrage algoritmer (programmer) fra komplekse matematiske beviser. På sigt er hendes forskning et bidrag til at udvikle værktøjer, som vil give mere pålidelig software.
Bodil Biering er i dag ansat som systemudvikler hos Edlund A/S, en virksomhed, der leverer softwareløsninger til forsikrings- og pensionsbranchen.
Foto af Bodil Biering: http://www.itu.dk/kommunikation/Presse/Phd/Bodil_Biering.JPG
Om IT-Universitetet i København
På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it. IT-Universitetet har et stærkt forskningsmiljø med et omfattende ph.d.-program.
IT-Universitetets forskere er organiseret i forskningsgrupper, der forsker i it-discipliner som bl.a. innovativ kommunikation, computerspil, it til organisationer, softwareudvikling og programmering. Læs mere på www.itu.dk
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk