12/01-09
-
Pressemeddelelse
Ny ekspert i hverdagsfotografiet på nettet
Søren Mørk Petersen har med succes forsvaret sin ph.d.-afhandling "Common Banality: The Affective Character of Photo Sharing, Everyday Life and Produsage Cultures" på IT-Universitetet i København.
Her har han udviklet et begreb om hverdagsfotografer, som beskriver, hvad der sker med fotografiet og fotografiske praksisser, når billeder deles med andre på internettet.
Han konkluderer, at fotografiet først og fremmest er et socialt objekt, som bruges til at opretholde sociale netværk online. Det er derfor vigtigere, om de billeder man deler, resulterer i samtale og dialog, end hvor gode de er i fotografisk forstand. Desuden har han kortlagt ændringer i måden, vi registrer vores omgivelser på, som kameratelefonen har medført.
Søren Mørk Petersen er i dag ansat som udviklingschef på Albertslund Bibliotek, hvor han arbejder med udvikling af ny teknologi. Han er endvidere ansvarlig for nye tiltag på folkebiblioteksområdet, der skal styrke demokratiet lokalt og nationalt.
Om IT-Universitetet i København
På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it, bl.a. innovativ kommunikation, computerspil, it til organisationer, softwareudvikling og programmeringssprog.
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk