Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/04-09   -   Pressemeddelelse

IT-Universitetet i København fylder 10 år

Danmarks yngste universitet fylder rundt. IT-Universitetet i København, der helt og holdent er dedikeret den digitale verden, kan se tilbage på 10 begivenhedsrige og succesfulde år. Fremtiden byder på globale udfordringer, når næste generation skal have en it-uddannelse.

IT-Universitetets kom til verden i 1999. Dengang havde IT-Universitetet tre uddannelser og 113 studerende holdt til i ydmyge lokaler på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter. I dag har over 1500 studerende og 250 ansatte deres gang på IT-Universitetet.

IT-Universitetet tildeler nu ph.d.-, kandidat-, bachelor-, master- og diplomgrader i alt fra spil, kommunikation og business til software. Og IT-Universitetet er på bare 10 år blevet landets største leverandør af eftertragtede it-kandidater.

Succesen skyldes ikke mindst, at IT-Universitetet har et særligt syn på it:

"De forgangne 10 år har vist, at vi havde fat i noget helt rigtigt, da vi i sin tid bredte definitionen af it ud, så den omfatter både naturvidenskab, humaniora og erhvervsmæssig udnyttelse. Vi er lykkedes med at tiltrække mange flere unge, også kvinder, til it-uddannelserne. Og der har været rift om de færdiguddannede it-kandidater lige siden starten," siger rektor Mads Tofte.

Det tætte samspil med offentlige og private virksomheder i forskning og uddannelse er blevet en uundværlig del af hverdagen på universitetet.

"Men de næste 10 år byder på udfordringer, der er mindst lige så store som dem, vi har tacklet i de foregående 10 år. F.eks. stiller globaliseringen krav om menneskers evne til at kunne arbejde globalt interaktivt og understøtte globalt interaktive processer ved hjælp af it. Det er noget, vi skal blive dygtige til i Danmark," fortsætter rektor Mads Tofte.

Fredag den 24. april markerer IT-Universitetet jubilæumsdagen.

Pressen er velkommen til at deltage i reception kl. 15.00:
http://www1.itu.dk/graphics/ITU-library/Internet/Kommunikation/Pressemeddelelser/invitation-reception.pdf

Om IT-Universitetet i København
IT-Universitetet har sat sit præg på det danske universitetsmiljø og har bidraget til værditilvæksten i Danmark gennem forskningsprojekter, der skaber ny videnskabelig indsigt og nye måder at anvende it på.

I løbet af 10 år er IT-Universitetet blevet det universitet i Danmark, der uddanner flest it-kandidater og har den største videre- og efteruddannelsesindsats inden for it.

Siden starten har næsten 5000 kloge hoveder fået opgraderet deres it-kompetencer på IT-Universitetet i København. Og blandt dem er der uddannet mere end 1700 it-kandidater.

Kontaktoplysninger
Presseansvarlig Pia Svejgaard Pedersen: email: presse@itu.dk, mobil: 2555 0447.

Hent billeder fra IT-Universitetet: http://www1.itu.dk/sw64096.asp

Billedtekster
Billede 1: Den 14. december 2001 blev det første spadestik taget til IT-Universitetets bygning. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har siden 2003 huset IT-Universitetets studerende og ansatte.

Billede 2: Computeren har skiftet form og farve mange gange, men de studerendes fascination af it har været den samme igennem de seneste 10 år.

Billede 3: Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Helge Sander, i dialog med studerende og ansatte i Beijing. It er et medie, som for alvor ændrer arbejdsprocesser inden for alle sektorer verden over. IT-Universitetet fokuserer derfor på, hvordan man udvikler it, som understøtter globale processer.

Relevant information

http://www.itu.dk/presse


Billeder


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater