Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/04-09   -   Pressemeddelelse

Der er rift om pladserne på ph.d.-uddannelsen på IT-Universitetet

IT-Universitetet i København oplever en stor interesse for ph.d.-uddannelsen. Dermed står IT-Universitetet over for den svære opgave at vælge 11 heldige og dygtige kommende forskere ud af hele 216 ansøgere.

Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Helge Sander har bedt universiteterne om at fordoble deres optag på ph.d.-uddannelsen. Det betyder, at IT-Universitetet skal gå fra at optage 11 til i 2009 at optage 22 ph.d.-studerende. IT-Universitetet har allerede i januar optaget 11, og nu er de sidste 11 ph.d.-pladser opslået - overraskende 216 har ansøgt. Det er en vækst på over 200 % sammenlignet med ansøgningsfristen i foråret 2008.

"Vi oplever, at IT-Universitetet er et eftertragtet sted at starte sin forskerkarriere. Jeg tror, at en væsentlig årsag til dette er IT-Universitetets fornemmelse for udviklingen inden for samfund og it og desuden universitetets generelle fokus på globaliseringen.
Derudover er det en kæmpe anerkendelse til vores forskere, som har gjort en stor del af markedsføringen i deres internationale netværk," siger lektor Carsten Schürmann, som står i spidsen for rekrutteringen af ph.d.-studerende.

På IT-Universitetet er det desværre ikke muligt at optage flere kommende forskere, da finansieringen skal følge med optaget. En stor del af finansieringen af de 22 ph.d.-studerende kommer fra samarbejdsprojekter med eksterne partnere f.eks. private virksomheder.

"IT-Universitetet går nu i gang med at finde flere firmaer som kunne være interesseret i at medfinansiere ph.d.-studerende, som kan være med til at dække deres behov for højt kvalificerede medarbejdere," fortæller prorektor Jørgen Staunstrup. Skulle nogen være interesseret sidder han klar ved telefonen

Kontaktinfo
Prorektor Jørgen Staunstrup
Tlf. 7218 5307

Om IT-Universitetet i København
På IT-Universitetet forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it, bl.a. innovativ kommunikation, computerspil, it til organisationer, softwareudvikling og programmeringssprog. Læs mere på www.itu.dk.

Fredag den 24. april fylder IT-Universitetet 10 år. IT-Universitetet markerer jubilæumsdagen med en reception fredag den 24. april kl. 15.00, hvor pressen er velkommen til at deltage:
http://www1.itu.dk/graphics/ITU-library/Internet/Kommunikation/Pressemeddelelser/invitation-reception.pdf

Relevant information

http://www.itu.dk/presse


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater