Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-09   -   Pressemeddelelse

Spilinteresserede kan møde Obama, pirater og magiske verdener

Torsdag d.27. august afholder IT-Universitetet "Play Day", hvor spilinteresserede sjæle får mulighed for at opleve hvad der udvikles i et af de mest innovative akademiske spilmiljøer i Danmark. Ideen med arrangementet er at åbne IT-Universitetets døre op for alle, som er interesserede i at opleve og spille spil, der er produceret af fremtidens spiludviklere.

Hvad har fortryllelse og amerikansk valgkamp tilfælles? De er begge elementer i de computerspil, som offentligheden får mulighed for at prøve, når IT-Universitetet d.27.august åbner dørene til Gamelab.
Spillene er udviklet af studerende på forskellige semestre på uddannelsen Medieteknologi og spil og det er der kommet nogle fantastiske spil ud af.

Et af spillene er multi-player spillet Face-off in the Magic Circle udviklet til Wii platform, hvor deltagerne konkurrerer med at kaste fortryllelse over hinanden. Ulig andre Wii spil, giver Face-off in the Magic Circle dog spillerne mulighed for at se direkte på hinanden istedet for på skærmen, mens de spiller.
Men der er ikke kun spil med inspiration hentet fra eventyrets verden. De øvrige spil spænder vidt og tæller bl.a. scenarier fra både dansk og amerikansk politik. I alt 17 nye spil vil stå til rådighed ved arrangementet.

"Alle er velkommen til at komme og prøve spillene," siger linjeleder på spil-uddannelsen, Miguel Angel Sicart , og fortsætter; "Spillene dækker nærmest hele spektret. Der er alt fra eksperimenterende action games, casual games, til magiske spil i Harry Potter stil og politiske kampagne spil."

"Play Day" er arrangeret af Center for Computer Games Research på IT-Universitetet i samarbejde med universitetets kandidatlinje Medieteknologi og spil.

Kom og spil:
Hvornår? Torsdag d.27.august fra kl.14 til 19:30
Der vil være mulighed for at tale med både linjeleder Miguel Angel Sicart og de studerende.

Hvor? IT-Universitetets Gamelab (Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S)
Hvad? Computerspil udviklet af studerende på IT-Universitetet

Om kandidatlinjen Medieteknologi og spil
På IT-Universitetet i København kan man læse en toårig kandidatuddannelse i Medieteknologi og spil. Her kan man opnå kompetencer inden for medie- og spiludvikling baseret på videnskabelige analyser og metoder.
Universitetet tilbyder undervisning inden for fagområder som spildesign og -udvikling, spilkultur, programmering og kunstig intelligens (AI). Undervisningen varetages af spilforskere fra et af nordens største miljøer inden for forskning og undervisning i udvikling af computerspil.
Læs mere om uddannelsen i Medieteknologi og spil på www.itu.dk/mtg eller få mere information om IT-Universitetet i København på www.itu.dk.

Relevant information

http://www.itu.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater