09/11-09
-
Pressemeddelelse
IT-Universitetet ser positivt på globaliseringsforliget
Flere midler til forskning og udvikling er gode nyheder på IT-Universitetet i København. Især bliver budskaberne om grøn it, mere it-forskning og fokus på globalisering modtaget positivt.
Den 5. november indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012. I aftalen afsættes 881 mio. kr. i 2010, 1.140 mio. kr. i 2011 og 1.100 mio. kr. i 2012 af globaliseringsreserven til forskning og udvikling. Desuden blev der indgået forlig om anvendelse af UMTS-midler til it-forskning.
En god nyhed for IT-Universitetet, hvor man ser mange gode tendenser i aftalen.
- Jeg synes, at det er meget positivt, at Danmark nu når sit mål om at 1% af BNP bruges til offentlig forskning og udvikling, og det fortjener stor ros, siger Mads Tofte, som er rektor på IT-Universitetet.
Globaliseringsmidler siden 2007
Universitetet har modtaget globaliseringsmidler siden 2007, og er tilfreds med, at forligsparterne fortsat mener, at det er vigtigt at støtte op om forskning og udvikling.
- Det er globaliseringsmidler, som har betydet, at vi på IT-Universitetet har fået mulighed for at starte vores populære bacheloruddannelser, fortæller Mads Tofte.
Budskaberne om grønne initiativer og særlige midler til globaliseringsinitiativer lyder godt i Mads Toftes ører.
- It har meget at byde på, når det gælder grønne initiativer, og samtidig synes vi det er godt, at der er afsat særlige midler til globaliseringsinitiativer, fordi det går godt i spænd med IT-Universitetets globaliseringsstrategi, siger Mads Tofte.
Midler til it-forskning
Endelig er IT-Universitetet glad for, at der i forbindelse med UMTS-midlerne er afsat 125 mio. kr. over de næste tre år til it-forskning, som landets it-forskere kan konkurrere om.
- Rent kvalitativt er dansk it-forskning helt i top, men i forhold til landets størrelse burde der være mere it-forskning i Danmark, og disse midler er et vigtigt skridt i den retning, slutter Mads Tofte.
Om IT-Universitetet
IT-Universitetet i København er et selvstændigt universitet dedikeret til den digitale verden. Her forskes og undervises i et bredt spektrum af emner inden for it. De studerende kommer fra hele verden for at fordybe sig i den digitale verden - lige fra kommunikation og spil, over forretning til design af software. Læs mere på www.itu.dk.
Om globaliseringsforliget
Læs mere om globaliseringsforliget: http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/fordeling-globaliseringsreserven-forskning-udvikling-2010-2012/aftale-fordeling-globaliseringsreserven-forskning-udvikling-2010-2012.pdf
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk