13/08-10
-
Pressemeddelelse
Fremtidens it findes i skyerne
Kan man trygt sende sine kostbare data ud i cyberspace? Dette spørgsmål og mange flere vil blive diskuteret, når IT-Universitetet inviterer til et endagsseminar om mulighederne i cloud computing.
Seminaret "Cloud computing demystified" giver små og store virksomheder og andre interesserede mulighed for at møde internationale eksperter i cloud computing og diskutere bekymringer og fremtidsperspektiver knyttet til den nye teknologi.
Cloud computing betyder kort fortalt, at færrest mulige data og mindst mulig software ligger lokalt hos brugeren, men i stedet leveres via internettet.
Cloud computing har mange fordele - blandt andet kan det betyde store besparelser. Ved at "udlicitere" sin it og benytte sig af tjenester i "skyen", kan en nystartet virksomhed slippe for udgifter til servere, it-afdeling mm. Denne mulighed er i høj grad relevant i Danmark, hvor erhvervsudviklingen går i retning af mindre, mere specialiserede virksomheder.
Alligevel tøver mange virksomheder og offentlige institutioner med at satse på tjenester "i skyen". For hvilke risici opstår, når man sender følsomme oplysninger uden for virksomheden? Og ønsker virksomheder overhovedet at være så afhængige af andre aktører og services? Og hvad med ophavsret og beskyttelse af privatlivet? Det er nogle af de spørgsmål, deltagerne kan få svar på.
IT-Universitetet beskæftiger sig indgående med potentialet i cloud computing og samarbejder med Videnskabsministeriet om at udbrede cloud computing til universiteterne og offentlige institutioner. Dette ligger i forlængelse af Højhastighedskomiteens anbefaling af, at det offentlige skal satse massivt på cloud computing.
"Cloud computing demystified" finder sted på IT-Universitetet d. 27. august, og der er stadig ledige pladser. Tilmelding og mere information på www.cloudcomputingdemystified.org
Yderligere oplysninger:
Lektor Ali Babar: 7218 5107
Forskningskommunikatør David Jacobsen Turner: 7218 5042
Relevant information
http://www.itu.dk
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk