Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/02-13   -   Pressemeddelelse

Demtech: Forsøg med e-valg er en god idé

Der blev henvist flittigt til forskningsprojektet DemTech under Folketingets førstebehandling af forslaget om forsøg med e-valg. Men hvad mener forskerne egentlig?

Som indlæg i den offentlige debat er her den korte version af forskernes kommentarer til det fremlagte forslag:

Det fremgår af DemTechs høringssvar angående "Forslag om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling)", at vi er positive overfor forsøg med digital understøttelse af stemmeafgivning i Danmark.

Det gælder også forsøg, som dem lovforslaget lægger op til skal gennemføres i de kommende år, med henblik på at kunne tage kvalificeret stilling til e-valg. De erfaringer, som bliver gjort her, vil indgå i DemTechs samlede forskning og anbefalinger til fremtidig brug af digitale teknologier ved valg i Danmark.

Som det fremgår af vores høringssvar, anbefaler vi, at det præciseres i lovforslaget:

· At der er tale om tidsafgrænsede forsøg, med det formål at gøre danske erfaringer, som skal informere en beslutning om, hvordan man bedst kan understøtte valghandlingen digitalt.

· At evaluering bør være obligatorisk. Den bør defineres og foretages af uvildige instanser. Evalueringen bør bygge på en grundig undersøgelse af sikkerhedsmæssige, organisatoriske og demokratiske forhold.

· At der stilles de strengest mulige eksplicitte krav til standarder for e-valgs-systemet i lovkomplekset.

Vi anbefaler således, at forsøgene bliver defineret, udført og evalueret, så de kan danne baggrund for en informeret offentlig debat om fordele og ulemper ved e-valg - og derpå følgende stillingtagen til om og på hvilken måde, e-valg eventuelt bør indføres permanent i Danmark.

For yderligere information:
Lektor Carsten Schürmann, tlf. 2639 3606

Relevant information

http://www.itu.dk


Pressekontakt


Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater