20/10-15
-
Pressemeddelelse
IT-Universitetet sætter fokus på efteruddannelse den 3. november
Tirsdag den 3. november holder IT-Universitetet i København åbent hus for alle, der er interesserede i at opgradere deres it-faglighed.
Medarbejdere med stærke it-kompetencer er i høj kurs på det danske arbejdsmarked, der i disse år skriger på højtkvalificeret arbejdskraft inden for blandt andet softwareudvikling, webdesign og it-strategisk ledelse. At tage en efteruddannelse inden for it er dermed en oplagt måde at gøre sig attraktiv på jobmarkedet.
Tirsdag den 3. november fra klokken 16:30-19:00 kan man få en smagsprøve på IT-Universitets efteruddannelser, når universitetet slår dørene op til åbent hus med fokus på efteruddannelse.
"It-branchen er et område, hvor udviklingen løber rigtig stærkt, og det er vigtigt for virksomhederne at følge med. IT-Universitetets efteruddannelser kan klæde medarbejderne på med den seneste viden inden for områder som interaktionsdesign, softwareudvikling og it-ledelse", siger studiechef Lene Pries-Heje.
Mulighed for at skifte sporEfteruddannelse kan være relevant både for it-specialister, der trænger til at opdatere deres viden og metoder, og for folk med andre fagligheder, der ønsker at skifte karrierespor.
"Hvis man kommer fra et andet felt og måske først for nylig er kommet i kontakt med it-området, kan en masteruddannelse både være en mulighed for at udvikle sig personligt og for at bygge et stærkt fundament inden for en ny faglighed", siger Lene Pries-Heje.
IT-Universitetet tilbyder masteruddanneler inden for tre felter: it-ledelse, softwareudvikling og interaktionsdesign. Derudover kan man tage en lang række enkeltfag inden for alt fra database tuning og Big Data til programmering, webdesign og User Experience.
Til Åbent Hus-arrangementet den 3. november vil der være oplæg om de forskellige efteruddannelser, mens Studie- og Karrierevejledningen står klar til at svare på praktiske spørgsmål.
Åbent Hus om efteruddannelse:
Tirsdag den 3. november kl. 16:30-19:00.
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S
Relevant information
Program for Åbent Hus om efteruddannelse
http://www.itu.dk/Om-ITU/Events/Events/2015/Aabent-Hus-2015-paa-efteruddannelse
Læs om IT-Universitetets efteruddannelser
http://www.itu.dk/Efteruddannelser
Pressekontakt
Vibeke Arildsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
7218 5215
2555 0447
Firma
IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S,
Danmark
72 18 50 00
25 55 04 47
http://www.itu.dk