Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-16   -   Pressemeddelelse

2,3 millioner til forskningsprojekt om procesmodellering



Tijs Slaats har modtaget en millionbevilling fra Det Frie Forskningsråd til sit forskningsprojekt, hvori han undersøger, hvordan it-systemer kan blive bedre til at håndtere komplekse processer.

I stort set alle typer organisationer, fra bilfabrikker til hospitaler, er it-systemer uundværlige værktøjer til at håndtere processer. Systemerne er udstyret med matematiske procesmodeller, der kan forudsige og analysere forløb, men modellerne er traditionelt mest velegnede til forudsigelige, lineære processer. De er med andre ord bedre til at samle biler end til at behandle kræftpatienter.

På IT-Universitetet i København er postdoc'en Tijs Slaats i færd med at undersøge, hvordan man med hybride modeller kan bygge bro mellem de traditionelle, skridtvise modeller og nyere, såkaldte deklarative modeller, og dermed gøre it-systemer mere fleksible. Det projekt har Det Frie Forskningsråd netop støttet med en bevilling på knap 2,3 millioner kroner fra puljen for teknologi og produktion.

- Det, vi gør anderledes er, at se processer som en række regler, man skal følge. Ideen er, at man får en større fleksibilitet, fordi man fjerner antagelserne om, hvordan problemerne løses. For brugerne kan det være svært at implementere denne nye tilgang, fordi den er fundamentalt anderledes end den traditionelle måde at tænke processer på. På den lange bane håber vi, at vores forskning i hybride modeller kan komme alle organisationer, der anvender procesmodeller, til gode, siger Tijs Slaats.

Interesse fra virksomheder

Erhvervslivet har vist stor interesse for udsigten til mere fleksible procesmodeller. I projektet vil Tijs Slaats samarbejde tæt med konsulenter og udviklere fra virksomheden Exformatics om at implementere hybride modeller i praksis.

- Virksomhederne har investeret en masse ressourcer i de gamle flow-baserede processer, og kan ikke bare skifte brat til en helt ny måde at gøre tingene på. Derfor er de meget interesserede i, hvordan man kan at kombinere de gamle modeller med en ny tilgang, siger han.

Tijs Slaats begyndte sin forskning i hybride modeller, mens han færdiggjorde sin ph.d. Bevillingen fra Det Frie Forskningsråd giver ham nu mulighed for at starte et treårigt forskningsprojekt med navnet Hybrid Business Process Management Technologies, og samarbejde med en række anerkendte udenlandske forskere inden for feltet.

FAKTA

· Tijs Slaats er uddannet cand.it (2010) ph.d. (2015) fra IT-Universitetet i København.
· Han har modtaget 2.298.146 kr. fra Det Frie Forskningsråd til postdoc-projektet Hybrid Business Process Management Technologies.
· Bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Billeder


Pressekontakt

Vibeke Arildsen
Presse- og kommunikationsrådgiver
  7218 5215
  2555 0447

Firma

IT-Universitetet i København
Rued Langgaards Vej 7
2300 København S, Danmark

  72 18 50 00
  25 55 04 47

http://www.itu.dk

Modtag nyheder fra IT-Universitetet i København på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater