03/03-10
-
Pressemeddelelse
CFN People udvider aktiviterne i Norden i joint venture med ITpreneurs
Hollandsk baserede ITpreneurs, der udvikler og leverer træning og uddannelseskoncepter indenfor ITIL®, COBIT og PRINCE2 i det meste af verden, rykker nu tættere på det nordiske marked. Det sker i et joint venture med CFN People A/S, der er en fremtrædende spiller på det danske konsulent- og uddannelsesmarked for IT Service Management og IT Governance.
ITpreneurs Nordic
Det nye, fælles selskab har i praksis eksisteret siden begyndelsen af året under navnet ITpreneurs Nordic og vil være leverandør til de nordiske lande, herunder Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island. Kombinationen af CFN Peoples etablerede position i markedet, branchekendskab og høje kvalitet i træningsmaterialer og ITpreneurs' omfattende og innovative produktportefølje tilfører det nye selskab ITpreneurs Nordic et solidt fundament for yderligere investering i produktudvikling, også på de nordiske sprog.
"Denne udvidelse af vores aktiviteter er et udtryk for ITpreneurs' engagement i de nordiske lande, og for de forventninger, vi har til udviklingen i regionen. Vi er overbeviste om, at vi kan tilbyde bedre og mere lokalt tilpassede uddannelsestilbud inden for IT Service Management og IT Governance i de fire store lande i Norden", siger Ike Hanselman, adm. dir. for ITpreneurs EMEA.
ITIL Expert Program
ITpreneurs Nordic lancerer også det helt nye ITIL Expert program i Norden. ITIL Expert programmet er bygget op i stil med det tidligere ITIL v2 Service Managers program og reducerer det nødvendige antal af kursusdage væsentligt. ITIL Expert Programmet tilbyder to forskellige uddannelsesspor: et Capability spor for IT Service Management praktikere og et Lifecycle spor for ledere. Programmet kombinerer forskellige undervisningsmetoder, og deltagerne tilegner sig alle værktøjerne i et meget effektivt læringsmiljø.
CFN People fortsætter
CFN People fortsætter som selvstændig konsulentvirksomhed med at levere ekspertbistand i form af konsulentydelser, rådgivning og facilitering inden for IT Service Management og IT Governance.
"Vi er glade for udsigten til at arbejde tæt sammen med ITpreneurs og yderligere styrke vores position i regionen", siger Christian F. Nissen, adm. dir. i CFN People og anerkendt international ekspert i IT Service Management og IT Governance.
ITpreneurs' udvidede produktportefølje
ITpreneurs tilbyder en bred vifte af udannelsesløsninger og services inden for IT Best Practice. Porteføljen af IT Best Practice produkter omfatter IT Service Management (ITIL og ISO/IEC20000), Projektledelse (PRINCE2 og PMI), IT Governance (COBIT), Information Security (ISO27001) og anden uddannelse og træning rettet mod at styrke organisationers kompetence og performance. Mange af kurserne er tilgængelige på flere sprog og i forskellige formater, herunder e-learning, blandede koncepter og virtuel såvel som traditionel klasseundervisning. Et detaljeret overblik over produktportefølje og løsninger kan findes på www.itpreneurs.com.
Yderligere oplysninger:
Adm. dir. Ike Hanselman, ITpreneurs EMEA
+31 619019739
Adm. dir. Christian F. Nissen, CFN People A/S
+45 40194145
Relevant information
http://www.itpreneurs.com