Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/08-09   -   Pressemeddelelse

Nu kommer den digitale skoletaske

I Syddjurs Kommune er skoletaskerne blevet digitale. I første omgang fik specialskolerne digitale skoletasker, nu er de på vej til samtlige kommunens skolebørn. Skoler landet over er interesserede i teknologien, der enkelt sikrer, at eleverne altid har den samme synkroniserede computer. Det gør det nemmere at være lærer, fordi eleverne arbejder på den samme platform, med de samme filer og programmer, uanset om de er hjemme, på skolen eller i sommerhuset. Potentialet er enormt, lyder det fra lærerne.

I december 2008 holdt Syddjurs Kommune et møde med IT-virksomheden ITX. Målet var, at finde en løsning så elever og lærere på kommunens specialskoler enkelt kan arbejde med de samme programmer og filer, uanset, hvor de befinder sig, og hvilken computer de benytter.
"Vores elever skal kunne lege og eksperimentere. Det er helt grundlæggende for deres udvikling. Det har været vanskeligt tidligere på grund af meget teknik bøvl, og derfor er IT hidtil ikke blevet den store støtte til undervisningen," lyder det fra lærer Lars Hansen fra Syddjurs Kommune.
"-Men vi står nu med en IT-løsning, som er så vellykket, at det er muligt, at rette fokus mod lærernes planlægning og anvendelse af it i alle fag og på alle niveauer," siger han.

Fokus rettes mod undervisning
For specialskolerne i Syddjurs Kommune er IT nu ikke længere en barriere. Eleverne kan tage en bærbar computer med hjem og arbejde hvor som helst og når som helst - alt bliver synkroniseret, og det giver nogle helt nye pædagogiske muligheder. Mange af eleverne har nemlig store læsevanskeligheder, og med en computer ved hånden med elektronisk oplæsning kan en læsehæmmet elev følge undervisning på lige fod med jævnaldrende.
Specialskolerne har benyttet højtlæsningssoftware i længere tid, men det har været vanskeligt at følge elevernes hjemmearbejde og sikre, at de havde de rette arbejdsværktøjer til lektielæsningen.
"Vi brugte mange forskellige løsninger. Vi flyttede data på USB-nøgler og cd-rom, men det var noget bøvl, for vi havde ikke det rette overblik til, at vi kunne følge med i elevernes faglige arbejde. Det var også et problem, at eleverne ikke havde de samme programmer på deres egne bærbare computere, som på skolens," fortæller Lars Hansen.

Skal udrulles til alle folkeskoler i Syddjurs Kommune
I løbet af sommeren 2009 skal den digitale skoletaske indføres på samtlige folkeskoler i Syddjurs Kommune. Det forventes at tage få uger at udbrede løsningen til skolerne og de ca. 5.000 elever, og det lade sig gøre fordi, alle skolerne i forvejen benytter den samme infrastruktur baseret på en ITX-Skoleløsning.
"Vi har egentlig ikke nogen betænkeligheder ved det. Vi kan jo se, at de digitale skoletasker fungerer upåklageligt på vores specialskoler - og hvis det virker der, så kommer det også til at fungere på vores andre skoler. I forvejen har vi gode erfaringer med, at håndtere vores computere centralt via vores ITX-Skoleløsning," lyder det fra Lars Hansen.

IT som en skoletaske
"Vores mål har været, at udvikle det vi kalder en digital skoletaske- altså et IT-redskab, der er så naturligt at benytte som skoletasken. Det er lykkedes," fortæller Lars Hansen, der er IT-ansvarlig lærer på en af kommunens specialskoler.
Løsningen er udviklet af ITX, som kommunen i forvejen har nær kontakt til i forbindelse med folkeskolernes IT i kommunen.
"Det er dermed en samlet løsning, og vi behøver kun at ringe ét sted hen, når vi skal have support." siger Lars Hansen, der også påpeger, at den digitale skoletaske ikke er endnu et niveau, der skal supporteres - det er en integreret del af den eksisterende platform, og derfor er der heller ikke endnu et lag, der skal administreres.

Om ITX:
ITX er specialister i software-virtualisering, samt desktop- og client-management løsninger baseret på Microsoft SoftGrid og RES PowerFuse. Vi ønsker, at levere de mest drifts- og omkostningseffektive it-løsninger i Danmark, og har stor erfaring med løsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner.

Relevant information

http://www.itx.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

ITX ApS
Anelystparken 31 C
8381 Tilst, Danmark

  70 27 00 34
  60 40 70 00

http://www.itx.dk

Modtag nyheder fra ITX ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater