18/11-09 - Pressemeddelelse

Ud med brandslukning - ind med undervisning

Kun få steder i landet fungerer skole-IT optimalt. Det er den nedslående erfaring fra Uddannelsesforum i Odense. Et væsentligt problem er den traditionelle opbygning af kommunal IT-infrastruktur, men også mange års frustrationer har gjort de ansvarlige opgivende over for problemerne. Det sker på trods af, at der findes gennemtestede løsninger, som kan bringe den danske folkeskole i front med IT i undervisningen.

På uddannelsesforum 2009 udvekslede ITX viden om skole-IT med repræsentanter for de danske skoler. Fællesnævneren er, at det pædagogiske afkast på skole-IT er for ringe. Pædagogiske udviklingsopgaver og andre nye tiltag bliver skrinlagt på grund af tekniske problemer med IT. Samtidig er der en klar skepsis fra mange skolefolk i forhold til, om der overhovedet kan gøres noget ved det. ITX kan præsentere en række cases, som viser, at skole-IT kan fungere upåklageligt, men forskellige årsager gør, at IT bliver en hurdle frem for et pædagogisk hjælpemiddel.

Skole-IT glemmes i kommunerne
Erfaringerne fra Uddannelsesforum 2010 viser, at organisatoriske forhold er en hæmsko for det pædagogiske afkast. Årsagen synes at være, at de centrale IT-afdelingers forretningsforståelse ligger på andre områder, og skole-IT anses ikke som specielt "sexet". Der er således store IT-projekter, som skyder op, uden at det fører til øget brugertilfredshed på skolerne. Service og support over for skolerne lider meget under dette mønster, med op til uge- og nogle gange månedlange svartider. Sikkerhedsniveauet giver også splittelse mellem skolerne og IT-afdelingerne på rådhuset, som ønsker ligeså høj sikkerhed på skolerne som i forvaltningen.

ITX ser tre generelle tendenser:
1. Skole-IT kører utilfredsstillende
2. IT-vejlederne bruger hovedparten af deres tid på brandslukning
3. Skole-IT har svært ved at få opmærksomhed i de kommunale organisationer

Skole-IT droppes - eleverne bruger Web 2.0
En meget vigtig pointe er, at når skole-IT fungerer dårligt, søger eleverne over på andre medier, primært Web 2.0, med de apparater, de kender som eksempelvis mobil-telefoner og egne bærbare (en anden tendens er, at skolerne beder forældrene om at forsyne eleverne med bærbare, fordi den stationære løsning kører så ringe). Dette aspekt rummer to meget store problemer: Kommuner og skolevæsener får ikke noget afkast på de meget store investeringer, der er foretaget i hardware, programmer, kurser, konsulenttimer og vejledningstimer. For det andet er det ikke muligt at opsamle og bearbejde alle de data, eleverne producerer, fordi den centrale IT-platform ikke kender de forskellige formater.

ITX har med sin løsning for folkeskolerne et middel, der virker, men det kræver, at kommunerne og skolerne tør gøre op med vante organisationsforhold.