13/10-10
-
Pressemeddelelse
Fujitsu blåstempler vSpace-teknologien fra NComputing
Den tynde klient som Fujitsu netop har meddelt lanceringen af til november, har været på markedet i månedsvis fra NComputing. Fujitsus ekstremt tynde klient FUTRO C400 er en fantastisk nyskabelse indenfor desktopvirtualisering, men i bund og grund en licenseret private label version af NComputings L300. En model der allerede er i test på adskillige arbejdspladser og undervisningsinstitutioner i Danmark. ITX, som er eksklusiv forhandler i Danmark, ser det som en kærkommen blåstempling af virtualiseringsteknologien vSpace fra NComputing.
Den amerikanske hardwareleverandør NComputing er på det globale marked allerede blandt verdens største leverandører af virtual desktops til erhvervslivet og undervisningssektoren. På det skandinaviske marked har virksomheden dog indtil for nylig haft svært ved at finde fodfæste, idet navnet ikke har klinget særligt velkendt i danskernes ører. Med lanceringen af private label versionen FUTRO C400 sender Fujitsu imidlertid et tydeligt signal om, at NComputings indbyggede vSpace-teknologi er klar til markedet. Derfor modtages nyheden om lanceringen af FUTRO C400 med kyshånd hos ITX. "Det bekræfter hvad vi længe har vidst og fortalt vores kunder, nemlig at NComputing har udviklet en virtualiseringsteknologi der kan matche de bedste", fortæller Morten Steen Søndergaard, direktør for ITX. "I denne branche er der en tendens til udelukkende at stole på de store og kendte brands. Derfor er det et stort boost for os at Fujitsu nu lancerer en tro kopi af vores model."
Mens Fujitsu først forventer at lancere FUTRO C400 til november, har ITX haft den originale, og i øvrigt identiske, NComputing L300 på markedet siden juni. "Udover logoet er der tilsyneladende intet der skiller de to enheder fra hinanden, hverken udvendigt eller indvendigt", oplyser Mads D. Larsen som er marketingansvarlig hos ITX. "Derfor er vi også ret spændte på at se om Fujitsu kan matche vores pris på bare 1100 kroner pr. enhed."
ITX har allerede adskillige testmiljøer kørende hos både erhvervsvirksomheder, biblioteker og undervisningsmiljøer. Lige nu tester en af landets største detail- og supermarkedskæder teknologien, ligesom der er stor interesse fra universiteter landet over. Også på NComputings stand på VMworld i Bella Center, der lige nu løber af stablen, er der massiv interesse. Folk står nærmest i kø for at sikre sig en gratis testversion af NComputing L300 med hjem. "Skulle det ikke lykkes interesserede at få en gratis model på VMworld, hjælper vi meget gerne interesserede i gang med at etablere et egentligt test-setup", lover Morten Steen Søndergaard.
Om ITX
ITX er supernørder indenfor desktopvirtualisering og styring af dynamiske desktops. Med automatisering som omdrejningspunkt forenkler vi vores kunders it-miljø, gennem blandt andet fuldautomatisk provisionering af brugere, software og hardware. Virksomheden samarbejder med blandt andre RES Software, Microsoft og nu også NComputing om at levere kundetilpassede løsninger, der tilgodeser både it-personalet og slutbrugerne. www.itx.dk
Om NComputing:
Amerikanske NComputing er verdens hurtigst voksende leverandør af virtuelle desktops. Over 40.000 organisationer i 140 lande anvender i dag NComputing hver dag. Virksomheden er blandt andet blevet tildelt den prestigefyldte Wall Street Journal Technology Innovation Award for de mest innovative nye IT-løsninger. NComputing har desuden modtaget priser fra Gartner, Deloitte, CeBit, Frost & Sullivan, Silicon Valley Tech Museum, CES, og mange andre. www.ncomputing.com
NComputing L300: http://www.ncomputing.com/products-lseries
Fujitsu FUTRO C400: http://ts.fujitsu.com/products/deskbound/thin_clients/futro_c400.html
Relevant information
http://www.itx.dk
Firma
ITX ApS
Anelystparken 31 C
8381 Tilst,
Danmark
70 27 00 34
60 40 70 00
http://www.itx.dk