11/04-11
-
Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan også få VDI
For nylig lancerede den østjyske it-virksomhed ITX samarbejdet med den fremadstormende producent af infrastruktur-teknologi Kaviza. Den amerikanske virksomhed, som nærmest har modtaget it-priser på samlebånd, har udmærket sig ved at udvikle en it-teknologi som kan spare små og mellemstore virksomheder for store omkostninger.
Ved hjælp af virtualiseringsteknologi samler Kaviza håndteringen af samtlige en virksomheds computere i en central udgave af desktoppen. I stedet for at opdatere antivirus, programopdateringer og nye programmer på hver enkelt maskine, kan man ved hjælp af Kaviza nøjes med at vedligeholde den centrale udgave, som samtlige computere "spejler sig i".
Teknologien kendes allerede som VDI. Det særlige ved Kaviza's udgave er, at den er beregnet til små og mellemstore virksomheder. Hidtidige VDI-løsninger har nemlig alle haft den svaghed, at de er ekstremt omkostningstunge og desuden så komplicerede, at selv store virksomheder må hyre eksperthjælp udefra. Kaviza's nylancerede VDI-IN-A-BOX™ er så enkel og billig, at den tilbyder besparelser til virksomheder med helt ned til 20 ansatte. Samtidig er løsningen til forskel fra øvrige VDI-teknologier skalerbar, hvilket betyder at den er forberedt til at en virksomhed kan vokse til ubegrænset størrelse.
ITX er den første danske virksomhed der forhandler og installerer Kaviza, men flere vil sikkert komme til. IT-giganten Citrix har for kort tid siden investeret i Kaviza, som i øvrigt vandt hovedprisen ved Citrix' seneste konference "Synergy 2010". "Vi glæder os meget over at Kaviza anerkendes og efterspørges fra alle fronter. Vores første projekter med Kaviza er i fuld gang, og så snart de mindre virksomheder begynder at få øjnene op for de besparelser de kan opnå med Kaviza, er jeg ikke i tvivl om at vi får endnu mere travlt", fortæller Mads D. Larsen, som er marketingansvarlig hos ITX.
Om ITX
ITX er engagerede eksperter indenfor it-infrastruktur og styring af dynamiske desktops. Med fokus på virtualisering og automatisering forenkler ITX deres kunders it-drift og skaber besparelser på it-budgettet.
For mere information besøg: www.itx.dk
Relevant information
http://www.itx.dk/partnere/kaviza.aspx
Firma
ITX ApS
Anelystparken 31 C
8381 Tilst,
Danmark
70 27 00 34
60 40 70 00
http://www.itx.dk