22/12-11
-
Pressemeddelelse
Årets julegave til Super-Studenten: Sådan bliver du optaget på verdens bedste uddannelse
Danske elitestuderende fortæller i ny bog, hvordan man bliver optaget på verdens bedste universitet, Harvard University.
Hemmeligheden bag Harvard giver et hidtil uset indblik i dagligdagen på det sagnomspundne og magtfulde universitet, hvor uddannelsen let koster op mod 1 million kroner.
Vi hører danske elitestuderende fortælle, hvordan de er sluppet gennem nåleøjet, og hvad der sker, når man på en af klodens hårdeste uddannelser studerer sammen med astronauter, ambassadører, toppolitikere, navy seals og succesfulde virksomhedsledere. Underviserne er hentet direkte fra magtens centrum, hvor de bevæger sig scenevant mellem Det Hvide Hus, Wall Street og CNN.
Kronprins Frederik har også gået der, og beretter for første gang om sine oplevelser som Harvard-studerende, hvad de har betydet for hans tankegang og indstilling til ledelse samt hvordan han ser Danmarks rolle i verden. Han lægger ikke fingre imellem, når han nu fortæller den fulde historie fra sit eget ophold ved Harvard University i halvfemserne: "Harvard Kennedy School må regnes som en af verdens bedste lederuddannelser, hvis ikke den bedste, og denne bog giver et sjældent indblik i, hvordan Harvard føles." I dag står han bag en fond, der siden 1994 har sendt et lille antal unge danskere afsted på et legat til det prestigefyldte universitet. Adspurgt om hvad der var hans egen største læring, svarer Kronprinsen: "På Harvard lærer man, at man kun er noget, hvis man er noget for andre."
"Det er svært, men ikke umuligt at blive optaget på Harvard, og jeg ville med bogen gerne give nogle tips og tricks videre til andre studerende", fortæller Rasmus Schjødt Pedersen, der er forfatter til bogen, og selv har modtaget the Crown Prince Frederik Scholarship til Harvard af Frederik.
SÅDAN BLIVER DU OPTAGET PÅ HARVARD
1) Gør så stor en forskel i skolen, at du får både gode karakterer og en god karakter.
2) Gør noget ud af dit fritidsliv ved siden af arbejde og studier, så du i praksis viser, at du også er noget for andre.
3) Hav et brændende ønske om at bidrage til verden, fremfor bare dig selv og dit eget liv.
4) Vær klar til at forklare præcist, hvorfor du vil være en god "ambassadør" for Harvard.
5) Vis at du har ambitioner om at skabe "ringe i vandet" og sætte aftryk på verden.
I bogen møder vi ud over Kronprins Frederik en række danskere, der efter Harvard i dag sidder i topstillinger i både den offentlige og private sektor, hvor de arbejder for at gøre en forskel. "Harvard giver dig redskaber til at gøre verden til et bedre sted. Men endnu vigtigere får man et særligt mindset med sig, som vi kunne lære meget af i Danmark", lyder det fra Rasmus Schjødt Pedersen.
"Hemmeligheden bag Harvard. Verdens bedste lederuddannelse" udkommer op til julehandlen. 262 sider. Vejl. pris: 299 kr.
Website: HemmelighedenBag.dk
Bogens website byder på et omfattende billed- og videomateriale. Højopløselige fotos af Kronprins Frederik, forfatteren samt bogen kan downloades på HemmelighedenBag.dk/presse
Yderligere info: Forfatter Rasmus Schjødt Pedersen på rasmus@wemind.dk / mobil 22 95 03 04.
Om forfatteren: Rasmus Schjødt Pedersen har en mastergrad fra Harvard med fokus på lederskab og sociale medier. Han er Partner i Wemind, en strategisk konsulentvirksomhed, der bygger bevægelser med sociale medier.
Relevant information
http://hemmelighedenbag.dk