21/09-09
-
Pressemeddelelse
Jensens Kurser har 20 års jubilæum
Jensens Kurser A/S har idag eksisteret i 20 år, og er landets ældste leverandør af grafiske kurser.
Jensens Kurser har gennem alle årene været pioner inden for undervisning i trykt og digital kommunikation. Vi er velanskrevne og efterspurgte, fordi vi holder os ajour med såvel branchebehov som kursistønsker. I starten hed virksomheden DTP-uddannelsen, der senere blev til Jensens dtp Bureau. I 2005 blev navnet ændret til Jensens Kurser A/S, der fortsat er ejet af Hans Jørgen Jensen. Idag underviser Jensens Kurser i stor stil i bl.a. programmerne Adobe InDesign, Adobe Photoshop, Adobe Flash, Adobe Dreamweaver, men der bliver også plads til undervisning i bl.a. Microsoft Excel, Microsoft PowerPoint og en række mere kreative emner som f.eks. layout og idéudvikling.
Sådan startede det
Hans Jørgen Jensen fortæller, at han den 21. september 1989 stod i check-in køen i Tirstrup lufthavn på vej til København. "Pludselig bliver jeg kaldt til telefonen over højttaleren (der var jo ingen mobiltlf). Det var bestyrelsesformanden fra mit tidligere arbejde der her og nu ville vide, om jeg vil acceptere hans udkast til et nyt job. Og der midt i afgangshallen sagde jeg nej tak til hans tilbud - og jeg var med ét uden job og selvstændig. Resten er historie, som man siger.
Jeg var nu ikke så uforberedt, som det kunne se ud til. I stykke tid havde jeg set et hastigt voksende behov for at få uddannet typografer, tekstforfattere, journalister, tegnere, grafikere, fotografer osv. til at producere på de nye dtp-anlæg, som var kommet på markedet fra midten af 80´erne. I dag kan alle se, at det var rigtigt og siden er der jo sket en enorm udvikling."
Indholdet i kurserne tilpasses løbende, så de modsvarer markedsbehov, med den fremtidssikring, der er mulig i en branche i kolossal udvikling. Vores succes er baseret på lang erfaring og evne til nytænkning. Vi følger tidens trends, ikke ukritisk, men integrerer teknologisk innovation i vores
uddannelseskoncept med holdninger til etik og seriøsitet.
"Jeg tror, at vi er efterspurgte, fordi vi holder os ajour med såvel branche behov som kursist ønsker - både generelt og i forhold til den enkelte kursists ønsker og behov til de enkelte kurser. Hos os får alle et konkret udbytte af undervisningen, der er alle pengene værd - i alle 20 år", slutter Hans Jørgen Jensen.
Jubilæet er naturligvis blevet markeret med en lille sammenkomst for alle kursister i huset, og det vil i løbet af efteråret blive markeret med en række
jubilæumstilbud og arrangementer - læs mere på hjemmesiden: www.jensens.dk
Relevant information
http://www.jensens.dk