Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-10   -   Pressemeddelelse

Ofin A/S køber Jern og Maskinindustrien

Med virkning fra den 1. februar 2010 har udgiverselskabet Ofin A/S overtaget Jern og Maskinindustrien, Proces-Teknik og Danske Fagmesser.

Pr. 1. februar 2010 har udgiverselskabet Ofin A/S købt Jern og Maskinindustrien, søsterbladet Proces-Teknik samt Danske Fagmesser fra Aller Business as.

Det betyder, at alle de personer, der i dag er tilknyttet Jern og Maskinindustrien, Proces-Teknik og Danske Fagmesser fortsætter.

Ledelsen i Jern og Maskinindustrien bliver med journalist Nils Sjøberg som ejer og med Johannes Fiber som administrerende direktør. Redaktionen fortsætter med Henrik Fougt som chefredaktør og Jesper Israelsen som redaktionschef.

Johannes Fiber er også administrerende direktør i Danske Fagmedier A/S, og der bliver således et tæt samarbejde mellem Jern og Maskinindustrien og Danske Fagmedier både med hensyn til domicil og administrative opgaver. Det tætte samarbejde betyder endvidere, at Danske Fagmesser får et nært tilknytningsbånd til såvel Danske Fagmedier som Jern og Maskinindustrien.

"Vi har i Jern og Maskinindustrien en række meget loyale medarbejdere, som hver især besidder nogle unikke faglige kvaliteter og som fortsat vil danne baggrunden for det fantastisk stærke brand, Jern og Maskinindustrien er i dag. Vi har en stærk sælgerstab og en række journalister, der med hver sin faglige baggrund skal ud og besøge virksomhederne og derved bringe de gode positive erhvervshistorier frem. Det er det, der giver læseværdighed til glæde for såvel annoncører som abonnenter, " udtaler Nils Sjøberg.

Hertil supplerer chefredaktør Henrik Fougt: "Det ligger i vores mål, at Jern og Maskinindustrien skal være med til at styrke beslutningsgrundlaget i de danske produktionsvirksomheder. Vi skal fortælle om de nyeste teknologier og produkter. Vi skal berette om innovative løsninger, og vi skal bringe de spændende beretninger om ildsjæle og virksomheder, der formår at løfte sig ud over det sædvanlige. Samtidig skal vi have vores journalister ud i verden, så vi kan fortælle læserne om, hvordan konkurrenterne på verdensmarkedet producerer."

Jern og Maskinindustrien har eksisteret i mere end 30 år og leverer historier af høj faglig kvalitet om virksomheder, løsninger og produkter inden for jern-, metal-, plast, proces og maskinindustrien.

Branchens stærkeste webportal, www.jernindustri.dk med sit daglige nyhedsbrev vil fortsat være en markant del af Jern og Maskinindustriens service til branchen.

Adressen er fortsat Marielundvej 46 E, 2730 Herlev.

Yderligere information:
Chefredaktør Henrik Fougt
70 11 37 00

Relevant information

http://www.jernindustri.dk


Pressekontakt


Firma

Jern og Maskinindustrien
Marielundvej 46 E
2730 Herlev, Danmark

  70113700
  23719222

http://www.jernindustri.dk

Modtag nyheder fra Jern og Maskinindustrien på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater