08/02-11
-
Pressemeddelelse
Jet-Trade baner vej for vandscooter sejlere!
Nu blev det endelig med Højesteretsdom den 19. november 2010 lovligt at sejle vandscootere (ikke jetski) i Danmark!
Det har været en lang og sej kamp (15 år) for Jet-Trade at vinde denne sag. Det har ikke kun haft store økonomiske konsekvenser, men har også været utrolig tidskrævende for Jet-Trade at kører sådan en sag. Alle bøder igennem årene har vi fået sat i bero, og vi har hyret EU-professor dr. jur. Hjalte Rasmussen og flere advokater bl.a. advokat, adj. Professor, dr.jur Eigil Lego Andersen til at kører sagen.
Vandscooter larmer ikke
Vandscootere i dag opfylder miljøkravene til støj og forurening og faktisk støjer vandscootere 10 db mindre end bytrafik. Det er det produkt på vandet, der har det laveste støjniveau og benzinforbrug. Vandscootere er CE-godkendte på lige fod med andre speedbåde (når de bliver købt indenfor Europa's grænser) og opfylder hermed de miljømæssige krav til såvel støj som forurening i henhold til Europa's standarder. I forhold til mange andre speedbåde er vandscootere meget mere lydsvage (i år 2000 var støjniveauet 71db da dette er 10 år siden er det lavere i dag.) Desuden har Sea-Doo's vandscootere i dag bremser, som gør produktet endnu mere sikker. Vandscootere skal have 90 cm vand under sig, dette er det samme som mange andre speedbåde. (hvis ikke man holder denne afstand vand under sig, ødelægges propellen på lige fod med andre speedbåde's propeller.)
Det er netop vigtigt at fastslå, at hvis moderne vandscootere larmede, så var de ikke blevet lovlige ved Højesterets dom den 19. november i år. Der er strenge regler for fritidsbåde mht. støj og forurening i Direktiv 94/25/EF og disse krav opfylder vandscootere, ellers kunne de ikke blive CE-godkendt.
Vandscootere er i dag en kategori C båd, (som angiver hvilke bølger båden kan håndtere) som alm. speedbåde og bliver anvendt på lige fod med alm. speedbåde, til tursejlads, trække vandski og vandlegetøj, men vandscootere bruger bare mindre brændstof. Vandscootere bruger ca. 10-15 liter brændstof og en speedbåd ca. 30-60 liter/t. Med vandscooterbekendtgørelsen fra 1994 havde man "glemt" at se på den rivende udvikling disse vandscootere har været under - men endelig blev det i november afgjort at "vandscooterbekendtgørelsen" var i strid med EU-retten.
Jetski eller Vandscooter
Det er ikke mulig at søsætte vandscooteren (jetbåde) fra en strand, da den vejer ca. 600 kg. Jetski kan man søsætte fra standkanten (150kg) men Jetski er ikke CE-godkendte og må derfor ikke benyttes i Europa, men det er her vigtigt at skelne imellem jetski og vandscootere/jetbåde. Jetski er et én personers fartøj, som skal plane for at sejle. Vandscootere er beregnet til flere personer, som en båd og behøver ikke at plane for at blive fremdrevet - samme som speedbåd.
Steen Pedersen, Jet-Trade i Århus er utrolig glad for udfaldet af dommen. Personligt synes jeg der skal være plads til alle på havet, bare man overholder søvejsreglerne, så ser jeg ikke noget problem. Det har taget mange år at komme hertil. Jeg har aldrig forstået hvorfor vandscootere skulle forbydes. Det er det samme som at sige, at motorcykler kun må bruges på en bestemt vejstrækning i Århus, det gør man jo ikke. Desuden synes jeg det ville være smart at få nummer på alle både i Danmark, som man gør i udlandet, så det er let at identificere dem, som ikke overholder søvejsreglerne.
Kort fakta!
1) Det er nu endelig med Højesterets dom, blevet lovligt at sejle med vandscootere i Danmark. Vandscooteren SKAL dog være CE-godkendt ifølge direktiv 94/25/EF (En Europæiske standard vedr. forurening, støj mm.)
2) Det er IKKE blevet lovligt at sejle med Jetski (et én-personers fartøj) , da de pt. ikke kan opfylde kravene til en CE-godkendelse, og dermed ikke er godkendte til at sejle i Europæisk farvand.
3) Du SKAL have speedbådscertifikat for at sejle vandscooter, og alle søvejsregler for almindelige både, er også gældende for vandscooteren. Vi skal altså holde os 300 meter fra kysten og kun sejle vinkelret ind til kysten uden at plane, såfremt man skal ind til kysten.
4) Det er IKKE lovpligtigt at have en ansvarsforsikring for at sejle hverken vandscooter eller både. Dog kræver de fleste havne, at man har en ansvarsforsikring, hvis man ligger i havnen.
5) Sidst men ikke mindst, så bliver vandscooteren ulovlig lige så snart du laver konstruktive ændringer på motoren mm. Da den dermed ikke opfylder CE-godkendelsen.
BÅDE I BELLA
Relevant information
http://www.jet-trade.com