11/03-10
-
Pressemeddelelse
Nu kan de jobsøgende lade jobbet finde dem
Som den første jobportal i Danmark tager Jobzonen i dag et nyt, præcist værktøj i brug: Track & Trace. Værktøjet finder med stor nøjagtighed de potentielle ansøgere ud fra deres adfærd på nettet og sender det helt rigtige jobopslag til dem i form af et målrettet banner. Det betyder, at jobsøgende fremover kan forvente, at de rette jobopslag finder dem.
Teknologien hedder "Targeting" og anvendes allerede af internetvirksomheder verden over, når de skal sælge alt fra modetøj til rejser. Alle sætter fodspor på nettet, og disse spor kan virksomhederne følge og målrette budskaber med. Nu introducerer Jobzonen, som den første jobportal på det danske marked, targeting på jobmarkedet.
Jobzonens salgs-og marketingdirektør, Jesper Kristoffersen, betegner det som en mindre revolution af rekrutteringsprocessen.
"På nuværende tidspunkt tages det brede skyts i brug, når jobportaler sigter efter nye kandidater. Men det er sjældent præcist nok. Derfor lancerer Jobzonen et helt nyt produkt på jobmarkedet, Track & Trace, som tilbyder displayannoncering på baggrund af Jobzonens søgedata. Track & Trace skaber væsentligt højere præcision og relevans, når displayannoncer bruges i rekrutteringssammenhæng. Tilmed bliver annoncerne eksponeret i den rette kontekst gennem Dansk Udgivernetværk, herunder jp.dk, pol.dk og eb.dk" siger Jesper Kristoffersen.
Målrettet annoncering
Målrettet annoncering øger effektiviteten i rekrutteringsprocessen. Vi ved, hvordan de jobsøgende bevæger sig på nettet, og vi sørger for, at de præsenteres for de mest relevante jobopslag. Dermed sparer den jobsøgende tid på at lede efter det rette jobopslag, og virksomhederne sparer tid på at sortere de forkerte kandidater fra.
HR Manager Henrik Koch fra Mobilselskabet 3 er den første kunde, som prøver Jobzonens nye produkt:
"3 er kendt som et innovativt selskab, der har fingeren på pulsen. Det gælder både vores egne produkter og samarbejdet med eksterne leverandører og samarbejdspartnere. Når vi skal rekruttere nye kolleger, er vi naturligvis også interesserede i at anvende de sidste nye teknologiske muligheder. Track & Trace giver os mulighed for at finde den rigtige kandidat, når han eller hun bevæger sig rundt på nettet, og det er guld værd for os."
Relevant information
http://www.jobzonen.dk/jobsoeger