Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/04-09   -   Pressemeddelelse

Jubii åbner for adgang til brugertal på Amine.dk

Jubii åbner nu for adgang til brugertal for Danmarks største online kvindemagasin, Amine.dk

Med over 130.000 brugere om måneden og mere end 4 mio. sidevisninger hører Amine.dk til blandt de største online kvindemagasiner på nettet. Tallene skal nu være tilgængelige for landets mediebureauer, som vil kunne se data på Amine.dk ved udgivelsen af de officielle februardata fra FDIM/Gemius.

´Jubiis kvindesite, Amine.dk, har nu eksisteret i lidt over et år. Og vi kan med glæde konstatere, at de danske kvinder har taget godt imod sitet. Jeg tror, at Amine.dk har valgt den rette strategi. Hver dag leverer redaktionen mange nye artikler til sitet, og der er dermed hele tiden nyt, opdateret indhold, som brugeren kan lade sig inspirere af - også selvom man besøger sitet hver dag. Derudover appellerer indholdet til brugerne, som aktivt engagerer sig ved at kommentere artiklerne og deltage i debatter´ udtaler administrerende direktør for Jubii, Henrik Busch.

Det nye Jubii

Åbningen er et led i en meget bevidst strategi fra Jubiis side, som ved årsskiftet blev købt tilbage på danske hænder efter i en årrække at have været ejet af tyske Lycos.

Udover at åbne for adgang til Amines data åbnes også for News.dk, som er et samlet overblik over det danske mediebillede.

´At vi vælger at åbne for udvalgte undersites er et led i vores strategi om at kunne servicere vores kunder bedst muligt. I første omgang er det blevet til en offentliggørelse af tal for Amine.dk og News.dk og jeg er ikke afvisende overfor, at flere undersites følger efter´, lyder det fra Henrik Busch.

###

Om Amine.dk

Amine.dk gik i luften den 5. februar 2008 og er i dag et af Danmarks største online kvindemagasiner. Amine.dk er et rummeligt online magasin for kvinder, der interesserer sig bredt for mode, skønhed, livsstil og wellness. Her er både plads til mainstream og avantgarde strømninger. Visionen er at invitere brugerne til at blive aktive medskabere af deres eget univers.

Om News.dk

News.dk er dit opdaterede overblik over det danske mediebillede. Gennem RSS feeds samles og filtreres nyheder fra alle de største danske og udenlandske medier. Sitet opdateres ´real-time´, hvilket vil sige, at nyhederne bliver vist så snart vi modtager dem fra udgiveren. Vi har for hver enkelt kilde fået godkendelse til at bruge det pågældende RSS feed på News.dk.

Om Jubii.dk

Jubii er Danmarks største søgeportal og besøges dagligt af ca. 200.000 internetbrugere, der ser mere end 3.000.000 sider. Websitet er mest kendt for det omfattende søgeindeks over danske websites, men herudover udbyder Jubii mere end 30 online tjenester deriblandt gratis e-mail, debatfora og chat. Gennem de senere år har Jubii opbygget et tæt samarbejde med flere partnere om at levere indhold til mange af disse tjenester. Jubii blev stiftet i 1995 og ved årsskiftet 2008/2009 blev virksomheden købt af en lille gruppe af danske IT/Internet folk og købmænd. Virksomheden ledes af administrerende direktør Henrik Busch.

Relevant information

http://www.jubii.dk


Pressekontakt


Firma

Jubii A/S
Bredgade 33A
1260 København K, Danmark

  33 26 19 84

http://www.jubii.dk

Modtag nyheder fra Jubii A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire