Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/08-05   -   Pressemeddelelse

E-handels prisvinder 2005 tilbyder bordbestilling via nettet

Et nyt forretningsområde på internettet ser nu dagens lys. Det prisbelønnede Danske selskab Just-eat.dk, som vandt E-handelsprisen 2005, tilbyder nu online bordbestilling og satser nu også på at ændre forbrugerens adfærd ligesom Just-eat gjorde det på bestilling af fastfood.

Bordbestilling via internettet
Siden opstarten er der ekspederet 4 millioner bestilte fast food måltider igennem Just-eat.dk, og netop denne succes gav ideen til at tilbyde online bordbestilling hos spiserestaurationerne. De første 50 spiserestaurationer er allerede koblet på med koncentration omkring Storkøbenhavn, og en ny version af Just-eat.dk startes op online så alle nu også kan bestille bord via Just-eat.dk.

Det unikke ved dette koncept er, at man ikke alene kan bestille bord via internettet men også får muligheden for at forudbestille maden, betale for denne samt ikke mindst få godkendt reservationen indenfor max. 90 sek, alt sammen via de nye teknologier.

Adm. Direktør Jesper Buch udtaler "Absolut en fordel for salgschefen eller sekretæren som nu kan bestille forretningsmiddagen, dvs. forudbestille bord, mad og drikkevarer samt betale online."

Strategisk samarbejde med Carlsberg Danmark
Just-eat.dk har siden opstarten i aug. 2001 haft et tæt samarbejde med Coca-Cola Tapperierne både overfor restaurationerne såvel som forbrugere.

I forbindelse med bordbestillingskonceptet for spise restaurationerne har Just-eat indgået en aftale med Carlsberg Danmark. "Med Carlsberg´s indgående kendskab til netop spiserestaurationerne er det et samarbejde som vi både er stolte af og glæder os meget til at komme igang med" udtaler Jesper Buch.

Salgsdirektør i Carlsberg Danmark Tørk Furhauge udtaler "Det er oplagt for Carlsberg at samarbejde med virksomheder, der kan hjælpe vores kunder til at sælge flere varer og gøre deres hverdag nemmere. Det nye initiativ fra Just-eat er samtidig med til at fremme danskernes opfattelse af øl som en naturlig ledsager til et velsmagende måltid."

Det forventes, at der i løbet af de næste 12 mdr. vil være omkring 200 spiserestaurationer online, og at de efterhånden dækker hele landet.

Relevant information

http://www.just-eat.dk/bordbestilling


Pressekontakt


Firma

Just-Eat.dk ApS
Sauntesvej 13
2820 Gentofte, Danmark

  +45 26 70 32 06
  +45 26 70 32 06

http://www.just-eat.dk

Modtag nyheder fra Just-Eat.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire