06/06-07
-
Pressemeddelelse
Ingen ventetid på bestilling af mad
Madgiganten Just-eat.dk etablerer stort callcenter til madbestilling og udvider staben med 20 medarbejdere i Århus.
Just-Eat.dk er Danmarks største portal for madbestillinger over Internettet. Just-Eat.dk formidler flere end 450.000 ordrer via Internettet hver måned.
Pr. 1. juni 2007 udvidede madportalen med et nyt forretningsområde som består af et callcenter. Just-Eat callcentret bliver danskernes nye servicecenter, hvad angår madbestillinger. Alle medlemsrestauranter i Just-Eat samarbejdet kan vælge at viderestille deres telefon, og dermed lade Just-Eat tage imod bestillingen. Just-Eat sørger for at printe bestillingen i køkkenet hos den enkelte restaurant.
Fordelen med et sådant callcenter er, at kunden undgår fejlinformationer og telefonkø ved bestilling, idet Just-eat.dk varetager restaurantens telefonpasning i travle perioder, og uddanner sit personale til at hjælpe kunderne på den bedst mulige måde.
Adm. Direktør hos Just-eat.dk, Morten Larsen, udtaler, "Just-Eat.dk ønsker at gøre bestilling af mad nemt og hurtigt, uanset om man bestiller via Internettet eller via telefonen. Vi har meget store forventninger til vores nye callcenter i Århus, og jeg håber, kunderne mærker den forskel, vi forventer at kunne gøre."
Just-Eat er Danmarks ubetinget største portal for Online bestilling af mad.
Portalen samarbejder med 1000 restauranter landet over og formidler omkring 450.000 måltider og bordreservationer om måneden.
Relevant information
http://www.just-eat.dk
Firma
Just-Eat.dk ApS
Sauntesvej 13
2820 Gentofte,
Danmark
+45 26 70 32 06
+45 26 70 32 06
http://www.just-eat.dk