22/09-10
-
Pressemeddelelse
Sushi har overhalet pølsevognen
Ny undersøgelse af flere end 2.000 danskeres madvaner viser, at pizzaen stadig er nummer ét, når der står takeaway på menuen. Til gengæld har sushi overhalet pølsevognen, og der er store forskelle på øst- og vestdanskernes foretrukne hurtigmad.
Sushi har indhentet pølsevognen, men pizzaen er stadig mest populær, viser en ny undersøgelse, som Just-Eat har foretaget blandt flere end 2.000 danske forbrugere af takeaway. Det er særligt i de større byer, sushien er blevet så populær, at det kan mærkes på salget af ristede hotdogs. I provinsen trives pølsemændene nemlig stadig - og dermed også den mere traditionelle takeaway-kultur, med pizzaer og burgere. I København derimod bestilles der nu moderne sushi på nettet med samme ubekymrethed, som var det en peperoni med ekstra ost.
Pizza dækker 50 pct. af fastfood-forbruget i DanmarkJust-Eat har spurgt over 2.000 af deres brugere om deres takeaway-vaner, og resultatet viser, at pizzaerne står for ca. halvdelen af danskernes forbrug af fastfood. Sushi har overhalet den gamle pølsevogn, og en makirulle foretrækkes nu af flere, end den ristede med det hele. På landsplan foretrækker 16 pct. sushi, mens 14 pct. helst vil have mad fra pølsevognen. I hovedstaden foretrækker over 25 pct. den japanske delikatesse.
"Når vi kigger på mængden af menuer med sushi, bestilt via Just-Eat, ser vi en eksplosiv stigning. Det, tror jeg, skyldes primært to ting: danskerne er blevet vilde med sushi, og vi har gjort det nemt for dem at bestille det," udtaler Morten Larsen, direktør i Just-Eat.
Madvaner tager tid at ændreDen store regionale forskel på takeaway-vanerne er ikke overraskende for Just-Eat's direktør. Flere års salgstal fra hele landet, har nemlig peget på en stigende tendens til, at københavnerne er hurtigere til at tage nye smagsindtryk til sig end resten af befolkningen:
"I løbet af ganske kort tid er et bredt udsnit af den danske befolkning begyndt at bestille sushi på nettet, og det går særlig stærkt i hovedstaden. Det er et billede, der måske passer meget godt på vores samfund, som vi har haft en fornemmelse af længe. Det er selvfølgelig et meget generelt billede, men mon ikke de traditionelle vaner altid har taget lidt længere tid at ændre i Jylland end i København," spøger Just-Eat's direktør Morten Larsen, der samtidigt understreger, at han selv er jyde.
###
Om Just-EatJust-Eat blev stiftet i Danmark i 2001 og er nu det førende online madbestillings website i Europa. I øjeblikket er Just-Eat til stede i Danmark, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Canada, Norge og Sverige. Just-Eat har flere end 6.000 restauranter tilknyttet, og bare i Danmark er der 1.350 restauranter tilknyttet. Desuden formidler Just-Eat mere end en million måltider om måneden i hele Europa. Mere information findes på www.just-eat.com.
Relevant information
http://www.just-eat.dk
Firma
Just-Eat.dk ApS
Sauntesvej 13
2820 Gentofte,
Danmark
+45 26 70 32 06
+45 26 70 32 06
http://www.just-eat.dk