Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-16   -   Pressemeddelelse

Indien anmoder på ny om udlevering af Niels Holck

Justitsministeriet har via Udenrigsministeriet modtaget en anmodning fra de indiske myndigheder om udlevering af Niels Holck til strafforfølgning i Indien.

Justitsminister Søren Pape Poulsen udtaler:

"Jeg kan bekræfte, at Justitsministeriet har modtaget en udleveringsanmodning fra Indien. Rigsadvokaten vil nu behandle anmodningen efter reglerne i udleveringsloven. Det er selvsagt vigtigt, at sagen behandles så hurtigt, som det er muligt, og med den grundighed som sådanne sager kræver."


Baggrund

I december 2002 begærede Indien Niels Holck udleveret til retsforfølgning for sin involvering i en sag om nedkastning af våben over delstaten Vestbengalen i 1995.

Den 9. april 2010 traf Justitsministeriet beslutning om, at Niels Holck kunne udleveres til Indien. Niels Holck indbragte herefter sagen for domstolene. Sagen endte i sommeren 2011 med, at domstolene ikke kunne godkende Justitsministeriets beslutning om, at Niels Holck skulle udleveres til Indien.

Pressekontakt

Emil Melchior
Kommunikationschef
  4037 6737

Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire