17/12-10   -   Pressemeddelelse

Ofre for forbrydelser skal have bedre forhold

Ny rapport konkluderer, at den hjælp og støtte, der tilbydes ofre for forbrydelser, generelt er velfungerende, men rapporten peger også på behov for nye tiltag. Justitsminister Lars Barfoed vil på den baggrund fremsætte et lovforslag i begyndelsen af 2011, der skal udvide adgangen til erstatning og sørge for bedre information til ofre.

Justitsministeriet har i dag offentliggjort en rapport, som indeholder en gennemgang og vurdering af de muligheder, som ofre for forbrydelser kan få hjælp og støtte til. Rapporten konkluderer, at ordningerne på området generelt er velfungerende og peger blandt andet på offerrådgivningen og de nye konfliktråd som værdifulde tilbud til ofre. Rapporten peger desuden på, at der kan være behov for en vis udvidelse af adgangen til at søge erstatning og for i videre omfang at underrette ofre, når gerningsmanden løslades.

Justitsminister Lars Barfoed vil i lyset af rapportens anbefalinger i begyndelsen af 2011 fremsætte et lovforslag, der yderligere skal styrke indsatsen over for ofre for forbrydelser.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

"Jeg lægger meget stor vægt på, at straffesager ikke kun handler om gerningsmanden, men at der også er fokus på, at der kan være et offer, der skal tages særligt hensyn til.

Det er positivt, at en arbejdsgruppe efter en nøje gennemgang konstaterer, at de ordninger, som ofre i dag kan benytte sig af, fungerer tilfredsstillende. Men der er behov for at give ofre endnu bedre forhold. Derfor vil jeg om kort tid fremsætte et lovforslag, der bygger på anbefalingerne i rapporten."

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for en lang række myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med området.

Arbejdsgruppens rapport vil nu blive sendt i høring. Herefter vil lovforslaget blive udarbejdet på grundlag af rapporten og de indkomne høringssvar.

Til baggrund:
Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som er nedsat af Justitsministeriet, har efter ét års arbejde afgivet en rapport, som indeholder en gennemgang og vurdering af gældende ordninger, der giver forurettede (offeret) i en straffesag mulighed for at få hjælp og støtte. Arbejdsgruppen har været sammensat af repræsentanter for en lang række myndigheder og organisationer, som beskæftiger sig med området.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de nuværende ordninger er velfungerende, og at der ikke er behov for at foreslå grundlæggende ændringer i ordningerne. Det gælder eksempelvis politiets kontaktpersonordning, de frivillige offerrådgivninger og ordningen vedrørende erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Det er desuden arbejdsgruppens opfattelse, at konfliktrådsordningen er en meget positiv nyskabelse.

Arbejdsgruppen kommer dog med en række forslag, der yderligere kan styrke indsatsen på området.

Det foreslås blandt andet at udvide den frist for politianmeldelse, som et offer sædvanligvis skal overholde, for at kunne søge om erstatning fra Erstatningsnævnet, fra de nuværende 24 timer til 72 timer efter, at forbrydelsen er sket. Desuden foreslås det, at reglerne på området gøres mere gennemsigtige for ofrene ved udtrykkeligt i offererstatningsloven at anføre, at forældelsesfristen for at få erstatning fra staten først regnes fra det tidspunkt, hvor straffesagen er afsluttet og ikke fra tidspunktet for lovovertrædelsen, og at erstatning kan ydes, selv om tiltalte frifindes under straffesagen, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Arbejdsgruppen foreslår desuden, at der indføres en ordning, hvorefter ofre for visse typer af kriminalitet i videre omfang end hidtil kan blive underrettet, når gerningsmanden får uledsaget udgang eller løslades fra fængslet. Formålet med ordningen er at afhjælpe den psykiske belastning, som det for nogle ofre kan være at leve i uvished om, hvornår gerningsmanden atter er på fri fod.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør indføres en ordning, hvorefter den domfældte i visse straffesager pålægges at indbetale et beløb til en offerfond, der navnlig giver økonomisk støtte til forskning eller til frivillige organisationers arbejde. En sådan fond måtte efter arbejdsgruppens opfattelse i givet fald afgrænses til at omfatte de forbrydelser, hvor der er et egentligt offer. Arbejdsgruppen konkluderer imidlertid, at omkostningerne ved at drive fonden ville være så store i forhold til de forventede indtægter, at fonden ikke ville kunne fungere efter hensigten, og at de nødvendige forudsætninger for etablering af en offerfond her i landet således ikke er til stede.

Arbejdsgruppen har også overvejet, om der bør ske ændringer af erstatningsansvarslovens regler blandt andet med henblik på yderligere at forhøje de beløb, der i praksis udmåles for tortgodtgørelse. Tortgodtgørelse er en oprejsning, som kan gives ved siden af en egentlig erstatning, hvis en person har været udsat for en særlig krænkelse. Arbejdsgruppen har ikke fundet grundlag herfor og har herved blandt andet lagt vægt på, at godtgørelsesbeløbene i Danmark ikke afviger væsentligt fra godtgørelserne i Sverige og Norge. Arbejdsgruppen har samtidig peget på, at der inden for rammerne af de allerede gældende regler kan ske en større differentiering i udmålingerne af godtgørelserne, således at der i højere grad kan lægges vægt på, om en forbrydelse har været særlig krænkende over for offeret.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk