Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/03-11   -   Pressemeddelelse

Justitsministeren indbyder Folketingets partier til møde om stalking

Justitsminister Lars Barfoed indbyder Folketingets retsordførere til et møde om stalking.

Stalking bruges som en betegnelse for tilfælde, hvor en person udsætter en anden person for vedvarende personlig forfølgelse eller chikane. Det er en meget ubehagelig og utryg situation for ofret, som der skal skrides konsekvent ind over for, mener justitsministeren.

Regeringen har stor fokus på indsatsen for at beskytte personer mod personlig forfølgelse eller chikane. Det gælder, uanset om forfølgelsen eller chikanen sker i forbindelse med samlivsophævelser eller i andre sammenhænge. Derfor blev Strafferetsplejeudvalget i november 2009 bedt om at se på reglerne om polititilhold og vurdere, om der bør indføres nye ordninger eller stramninger i loven.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

"Det er meget alvorligt at udsætte andre mennesker for personlig forfølgelse og chikane. Jeg vil derfor sikre, at reglerne giver tilstrækkelige muligheder for at beskytte ofret, og at vi reagerer hurtigt og konsekvent over for forfølgeren.

Jeg indbyder nu retsordførerne til et møde om stalking, hvor partierne får lejlighed til at give deres holdninger til kende. Disse input vil sammen med konklusionerne i den kommende betænkning fra Strafferetsplejeudvalget indgå i forberedelsen af et nyt lovforslag, som jeg agter at fremsætte i det kommende folketingsår."

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire