23/03-11   -   Pressemeddelelse

Forslag om nye regler om konkurskarantæne

Justitsminister Lars Barfoed har i dag modtaget Konkursrådets betænkning om konkurskarantæne, der lægger op til et markant tiltag for at bremse konkursrytteri og konkursmisbrug.

Justitsminister Lars Barfoed har i dag modtaget Konkursrådets betænkning om konkurskarantæne. Betænkningen indeholder Konkursrådets overvejelser om indførelse af regler om konkurskarantæne. Begrebet konkurskarantæne dækker over, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end efter straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med et strafbart forhold. Konkurskarantæne findes ikke i dansk ret i dag.

Konkursrådet har på baggrund af sine overvejelser udarbejdet et udkast til ændring af konkursloven. Udkastet lægger op til at indføre regler om konkurskarantæne, som blandt andet indebærer, at personer, der som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse er gået konkurs en eller flere gange, kan pålægges karantæne af skifteretten.

Justitsminister Lars Barfoed siger:

"Konkursrytteri og konkursmisbrug kan være til stor skade for forbrugere, virksomheder og staten, fordi de som kreditorer ikke får deres tilgodehavender dækket.

Man kan ikke forhindre tab på grund af konkurser, men der bør i lovgivningen være et ordentligt værn mod, at personer, der allerede er gået konkurs som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse, kort tid efter og måske endda gentagne gange påfører andre tab ved at starte ny virksomhed.

Jeg har derfor med stor interesse modtaget Konkursrådets betænkning, som indeholder forslag til, hvordan der kan etableres en ordning med konkurskarantæne, der kan skabe et bedre værn mod den slags.

Det er samtidig vigtigt, at en ny ordning ikke kommer til at ramme de erhvervsdrivende og iværksættere, som der er flest af - nemlig de lovlydige og ordentlige. Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at Konkursrådet har lagt vægt på at udforme en ordning, der tager højde herfor, og som vil understøtte - og ikke hindre - videreudviklingen af en sund virksomheds- og iværksætterkultur i Danmark."

Betænkningen vil nu blive sendt i høring, og justitsministeren vil se frem til at modtage høringssvar fra interesserede parter.

Til baggrund:

På baggrund af en anmodning fra Justitsministeriet har Konkursrådet overvejet spørgsmålet om, hvorvidt der bør indføres regler om konkurskarantæne, dvs. regler, hvorefter en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation, kan få forbud mod at stifte eller drive visse former for erhvervsvirksomhed i videre omfang end efter straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med et strafbart forhold.

Konkursrådet har i den forbindelse bl.a. haft til opgave at søge at vurdere omfanget af problemet med konkursmisbrug/konkursrytteri, dvs. navnlig virksomhedsophør, der skyldes en uredelig udnyttelse af de gældende regler i selskabslovene om selskabers begrænsede hæftelse.

Efter kommissoriet har rådet skulle lægge til grund, at det må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed eller at drive den i visse former, før der foreligger dom for et strafbart forhold, men at en karantæneordning på den anden side bliver mere virkningsfuld, jo tidligere karantænen kan besluttes. Konkursrådet har ligeledes skulle inddrage iværksætterhensyn i sine overvejelser.

Konkursrådets formand, professor, dr. jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, har den 23. marts 2011 afleveret betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne til justitsminister Lars Barfoed.

Konkursrådet konkluderer i betænkningen, at de tilgængelige oplysninger viser, at konkursmisbrug/konkursrytteri forekommer i et omfang, der ikke kan anses som uvæsentligt, og at der er et behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for et strafbart forhold med regler om forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab, også selv om der ikke under en straffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold.

På den baggrund foreslår Konkursrådet, at der indføres regler om konkurskarantæne, der bl.a. vil indebære følgende:

Fysiske personer, der inden for det seneste år før fristdagen formelt eller reelt har været medlem af ledelsen i en sammenslutning (selskab m.v.), der er gået konkurs, eller i en personligt drevet virksomhed, hvis ejer er gået konkurs, kan efter begæring fra kurator pålægges konkurskarantæne af skifteretten.

Konkurskarantæne kan pålægges, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der vil være tale om en skønsmæssig vurdering, som foretages af skifteretten, der træffer afgørelse om spørgsmålet ved kendelse.

Retsvirkningen af konkurskarantæne er et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode af 3 år.

Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapitalgrundlag, låneoptagelse, bogføring, økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen. Årsagerne til manglende succes med drift af en virksomhed kan være mange, og i nogle tilfælde opnår iværksættere først efter flere forsøg med forskellige virksomheder succes og skaber vækstvirksomheder. Forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv udgøre groft uforsvarlig forretningsførelse og vil således som udgangspunkt ikke kunne udløse konkurskarantæne, heller ikke når en person flere gange efter hinanden er gået konkurs som følge af forretningsmæssig udygtighed.

Hvis en person, der allerede er pålagt konkurskarantæne, på ny pålægges konkurskarantæne på grundlag af groft uforsvarlig forretningsførelse, som tidsmæssigt ligger efter pålægget af den første konkurskarantæne, men således at fristdagen i det nye konkursbo ligger inden udløbet af den tidligere pålagte konkurskarantæne, udvides retsvirkningerne af konkurskarantænen fra pålægget af den nye konkurskarantæne til et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed. I sådanne gentagelsestilfælde inden udløbet af en pålagt konkurskarantæne indebærer den ny konkurskarantæne således også et forbud mod at deltage i ledelsen af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.

Forsætlig overtrædelse af en konkurskarantæne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvilket svarer til strafferammen i straffelovens § 131, stk. 1, om blandt andet den, der udøver en virksomhed, til hvilken retten er frakendt den pågældende.

Overtrædelse af en konkurskarantæne indebærer endvidere, at den pågældende hæfter personligt på objektivt grundlag, hvis der indtræder konkurs med fristdag inden for karantæneperioden. Skifteretten i det pågældende konkursbo kan dog fritage for denne hæftelse helt eller delvis, hvis særlige grunde taler for det. Skifteretten kan omvendt også pålægge personlig hæftelse, hvis der er indtrådt konkurs med fristdag efter karantæneperiodens udløb, men dog inden for det første år herefter.

Der etableres et register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over pålagte konkurskarantæner.

Der etableres automatiske procedurer, der sikrer, at en person, der er pålagt konkurskarantæne, ikke i karantæneperioden kan registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab mv. og ikke i strid med karantænen kan momsregistreres eller registreres hos SKAT som arbejdsgiver. Der eta­bleres endvidere procedurer, der sikrer, at en person, der pålægges konkurskarantæne, og som allerede er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system som medlem i ledelsen af et erhvervsdrivende selskab mv., er momsregistreret eller registreret hos SKAT som arbejdsgiver, slettes fra registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system og ikke i strid med karantænen fortsat kan være momsregistreret eller registreret hos SKAT som arbejdsgiver.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk