Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Ungdomskriminaliteten falder

Ny statistik viser et fald på op til 50 procent i antallet af mistanker og sigtelser for børne- og ungdomskriminalitet siden 2006. Justitsministeren er glad for udviklingen og peger på den forebyggende indsats som en del af forklaringen.

Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet en oversigt over antallet af sager, hvor børn og unge er registreret som sigtet eller mistænkt for overtrædelser af straffeloven i perioden 2001-2010. Opgørelsen viser først og fremmest et generelt fald i disse sager siden 2006. Faldet gælder både alvorlige lovovertrædelser, herunder røveri og vold, og de mindre alvorlige lovovertrædelser, herunder butikstyverier.

Opdelt i aldersgruppe er der en tendens til, at faldet er størst for de yngste og mindst for de ældste unge. Mens antallet af mistanker mod 10-13-årige er faldet til under det halve fra 2006 til 2010, drejer det sig om et fald i antal mistanker/sigtelser mod 14-årige på 43 procent, for de 15-årige på 32 procent, de 16-årige 30 procent og de 17-årige 18 procent.

Hærværk er desuden den kriminalitetsform, hvor der er registreret det største fald. Det betyder, at der er 61 procent færre sigtelser (for de 14-årige: mistanker frem til 1. juli 2010) for hærværk mod unge i alderen 14-17 år i 2010 i forhold til 2006.

Justitsminister Lars Barfoed udtaler:

"Ungdomskriminalitet er et vigtigt indsatsområde, fordi kriminalitet i de tidlige år kan sætte en kriminel løbebane i gang, der påvirker personen resten af livet. Derfor er det positivt, at antallet af børn, politiet kommer i kontakt med på grund af kriminalitet, og antallet af sigtelser mod unge har været markant faldende igennem en årrække. Jeg mener, at en del af forklaringen skal findes i, at regeringen har styrket det præventive arbejde."

Politireformen har formentlig medført et fald i sigtelsesprocenten umiddelbart efter 2006. Faldet i børne- og ungdomskriminaliteten er imidlertid fortsat støt i de efterfølgende år, og samtidig er der også sket et fald i alvorlig kriminalitet. De to tendenser indikerer, at der er tale om et reelt fald i børne- og ungdomskriminalitet.

For yderligere kommentarer: Presserådgiver Emil Melchior på telefon 4037 6737.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire