Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/01-12   -   Pressemeddelelse

Ministre drøfter retlige og indre anliggender

Terrorisme, grænseoverskridende kriminalitet og solidaritet mellem EU-landene i forhold til at håndtere migrationspres. Det er nogle af de emner, som vil blive diskuteret, når justitsminister Morten Bødskov mødes med EU's ministre på området for retlige og indre anliggender den 26. og 27. januar i Bella Centeret.

Den 26. og 27. januar 2012 afholdes der uformelt rådsmøde om retlige og indre anliggender (RIA) i Bella Centeret, København.

I mødet deltager over 50 af EU's ministre på området, kommissæren for indre anliggender, FN's flygtningehøjkommissær og en række EU-agenturer.

Ved det uformelle rådsmøde vil blandt andet følgende emner være på dagsordenen:

· En politisk drøftelse af EU's indsats mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Primært diskuteres spørgsmålet om finansiering af et europæisk system, der gør det muligt at udveksle passageroplysninger (PNR-system).
· Drøftelser af det videre arbejde i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
· EU-samarbejdet på det strafferetlige område herunder udformning af straffebestemmelser i EU-lovgivning og spørgsmål vedrørende overførelse af dømte til afsoning i deres hjemlande.
· Spørgsmålet om solidaritet mellem EU-medlemslandene i forhold til håndteringen af migrationspresset i Europa.

Begge dage vil der umiddelbart efter ministrenes drøftelser blive afholdt pressekonferencer. Desuden vil der ved mødets afslutning den 27. januar 2012 blive udsendt en pressemeddelelse med hovedkonklusioner fra dagens drøftelser.

Pressekonferencerne vil blive afholdt i Bella Centeret og er åbne for alle akkrediterede journalister. Pressekonferencerne vil desuden blive transmitteret i CCTV og via formandskabets hjemmeside. Det danske formandskab vil desuden levere fotos og host broadcast fra alle de uformelle ministermøder i Danmark.

Medlemmer af pressen kan ansøge om at blive akkrediteret til et enkelt møde eller til hele formandskabsperioden den 1. januar 2012 - den 30. juni 2012.

Yderligere information samt link til akkreditering findes på EU-formandskabets hjemmeside under punktet "Presserum".

Yderligere information:
Dagsorden: Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet
Tlf: +45 40 16 99 17, e-mail: lon(at)jm.dk

Pratisk information: Mads Kruse, Justitsministeriet
Tlf: +45 22 67 45 35, e-mail: mds(at)jm.dk

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire