Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/07-12   -   Pressemeddelelse

Udlevering til strafforfølgning i Rwanda

Justitsministeriet har i dag truffet beslutning om udlevering af en rwandisk statsborger til strafforfølgning i Rwanda for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Sagen drejer sig om den pågældendes deltagelse i omfattende drab på og plyndring af etniske tutsier i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.

Justitsministeriet har på baggrund af en grundig gennemgang af den rwandiske begæring om udlevering fundet, at udleveringslovens betingelser er opfyldt. Der er i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at anklagerne mod den rwandiske statsborger er underbyggede, og på, at den pågældende i Rwanda vil blive ydet de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier (f.eks. retten til en forsvarer og til at blive stillet for en uafhængig og upartisk domstol) og i øvrigt i forbindelse med retsforfølgningen og afsoningen af en eventuel straf vil være undergivet forhold, der lever op til internationale standarder herom.

Baggrund

Justitsministeriet modtog i marts 2012 en udleveringsbegæring fra de rwandiske myndigheder vedrørende en person, som de rwandiske myndigheder anser for at have spillet en fremtrædende rolle i forbindelse med folkedrabet i Rwanda i 1994.

Personen, der siden 2001 har opholdt sig i Danmark, er endvidere tiltalt i en dansk straffesag om folkedrabet i Rwanda. Den danske sag er dog sat i bero i forbindelse med behandlingen af den rwandiske udleveringsbegæring.

Da Justitsministeriet finder, at udleveringslovens betingelser er opfyldt, har ministeriet nu truffet afgørelse om spørgsmålet om udlevering.

Der er efter udleveringsloven mulighed for, at den pågældende kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af Justitsministeriets beslutning for domstolene.

Eventuelle spørgsmål fra journalister kan rettes til kommunikationschef i Justitsministeriet Emil Melchior, telefon 4037 6737.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire