04/07-12   -   Pressemeddelelse

Retsplejerådet: Ingen tegn på mangelfuld retshjælp

Retsplejerådet konkluderer, at der ikke er noget, der tyder på, at intentionerne med de nye regler om retshjælp ved advokat ikke er opfyldt.
Retshjælpsordningen indebærer, at borgerne inden for visse nærmere rammer kan få tilskud til advokathjælp. Intentionerne med lovændringen, der trådte i kraft i 2007, har været at forenkle og modernisere retsplejelovens regler om retshjælp, der skal opfylde behovet for en landsdækkende og velkvalificeret retshjælp.

Siden de nye regler trådte i kraft, er statens udgifter til retshjælp ved advokat faldet betydeligt. Retsplejerådet blev bl.a. på den baggrund i 2010 bedt om at se på, om intentionerne med lovændringen er opfyldt.

Retsplejerådet har afleveret sin redegørelse om retshjælp ved advokat mv. til justitsminister Morten Bødskov.

Retsplejerådet konkluderer, at der ikke er noget, der tyder på, at intentionerne med lovændringen ikke er opfyldt. Retsplejerådet finder, at det ikke er muligt entydigt at pege på forhold, der har medført, at udgifterne til retshjælp er faldet markant efter lovændringen. Som en af hovedårsagerne til udgiftsfaldet har Retsplejerådet peget på indførelsen af reglerne om behandling af sager om mindre krav (småsagsprocessen), som giver mulighed for, at parterne kan forberede en sag uden advokatbistand.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Det er et grundlæggende princip i et retssamfund som det danske, at den enkelte borger har en rimelig adgang til at få juridisk bistand uanset den pågældendes økonomiske situation. Den ændring af retsplejelovens regler om retshjælp, der trådte i kraft for godt fem år siden, var netop båret af denne målsætning.

Jeg er derfor glad for at kunne konstatere, at intentionerne med lovændringen efter Retsplejerådets opfattelse må anses for opfyldt, uanset at udgifterne til ordningen er faldet.

Retsplejerådet peger på, at navnlig den såkaldte småsagsproces, som skulle gøre det mere enkelt for borgerne at få behandlet sager om mindre krav ved domstolene, kan have været medvirkende til udgiftsfaldet. Det er jeg tilfreds med, da det tyder på, at den vejledning, som domstolene udøver i tilknytning til behandlingen af de mindre sager, fungerer som forudsat, og dermed er med til at sikre borgerne en nemmere adgang til domstolene.

Vi skal samtidig hele tiden være opmærksomme på, om reglerne virker ef-ter hensigten. Jeg er derfor også tilfreds med, at Retsplejerådet - selv om rådet altså ikke har fundet grundlag for at konkludere, at den nuværende retshjælpsordning ikke fungerer efter hensigten - også foreslår ændringer på områder, hvor der alligevel kan være plads til forbedringer."

Justitsministeriet vil nu i samarbejde med de relevante aktører på området nærmere overveje Retsplejerådets forslag og gennemføre de tilpasninger, som forslagene giver anledning til.

Baggrund:

Retsplejerådets formand, landsretspræsident Bjarne Christensen, har den 27. juni 2012 afgivet Retsplejerådets redegørelse om retshjælp ved advokat mv. til justitsminister Morten Bødskov.

Ved kommissorium af 24. marts 2010 fik Retsplejerådet til opgave at vurdere, om intentionerne med de ændrede regler om retshjælp ved advokat, der trådte i kraft den 1. januar 2007 (lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love), er opfyldt, og hvis det vurderes ikke at være tilfældet, hvordan der i givet fald inden for de eksisterende økonomiske rammer kan ske en samlet set bedre udnyttelse af ressourcerne til retshjælp og fri proces. Formålet med lovændringen var at modernisere og forenkle retsplejelovens regler om retshjælp, der skal opfylde behovet for en landsdækkende og velkvalificeret retshjælp. Siden de ændrede regler om retshjælp ved advokat trådte i kraft, er det offentliges udgifter til ordningen faldet fra et niveau på 21-24 mio. kr. om året til et niveau på 6-10 mio. kr. om året.

Efter retsplejelovens regler om retshjælp ved advokat yder staten inden for visse nærmere rammer tilskud til rådgivning ved advokat ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning og til rådgivning ved advokat i for-bindelse med forligsforhandlinger.

I kommissoriet blev Retsplejerådet særligt anmodet om at inddrage Dan-ske Advokater, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, Københavns Rets-hjælp og Århus Retshjælp i rådets arbejde.

Retsplejerådet har på baggrund af en gennemgang af statistisk materiale samt efter drøftelse med de særligt berørte organisationer mv. redegjort for, om intentionerne med de ændrede regler om retshjælp ved advokat kan anses for opfyldt.

Sammenfattende er det Retsplejerådets vurdering, at der ikke er grundlag for at konkludere, at årsagen til faldet i udgifterne til retshjælp ved advokat skulle være, at intentionerne med lovændringen i 2007 ikke er opfyldt.

Retsplejerådet finder, at det ikke er muligt entydigt at pege på forhold, der har medført, at udgifterne til retshjælp er faldet markant efter lovændringen. Retsplejerådet har imidlertid navnlig peget på følgende faktorer, der i forskellig grad kan have været medvirkende til udgiftsfaldet:

Indførelse af småsagsprocessen. Denne proces er indrettet med henblik på, at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens forberedelse, da en sag kan anlægges ved at udfylde og indlevere en stævningsblanket til retten, og da retten i øvrigt varetager den videre forberedelse af sagen.
Øget tilbageholdenhed hos advokaterne generelt til at yde retshjælp (det bemærkes dog, at de beneficerede advokater er forpligtede til at yde retshjælp ved advokat).
Forskydning fra retshjælp ved advokat til retshjælp i retshjælpsinstitutionerne.

Selv om der ikke er grundlag for at konkludere, at intentionerne med lovændringen i 2007 ikke er opfyldt, finder Retsplejerådet anledning til at foreslå nogle justeringer af både retshjælps- og fri proces-ordningen med henblik på at styrke ordningerne inden for de eksisterende økonomiske rammer. De væsentligste forslag er:
Administrative omlægninger. Der foreslås en - eventuelt digitaliseret - månedlig indberetningsordning, og at Justitsministeriet nærmere overvejer en centralisering af administrationen af retshjælpsordningen.
Infoside på nettet. Det anbefales, at der udarbejdes en informationsside med oversigt over alle advokatvagter, retshjælpsinstitutioner og advokater, der yder retshjælp.
Ændring af retsplejelovens § 336. Der foreslås en ændring af retsplejelovens § 336, således at myndighederne ved ansøgning om dækning efter § 336 kan lægge vægt på ansøgers økonomiske forhold på det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet traf afgørelse om at yde dækning.

Et mindretal i Retsplejerådet kan tilslutte sig de mulige årsager til faldet i forbruget af offentlige midler til retshjælp - herunder ikke mindst domstolenes store indsats med småsagsprocessen - men mindretallet finder ikke, at det forekommer sandsynligt, at disse årsager kan anses for hovedårsagen til den beskrevne udvikling. Det er således efter mindretallets opfattelse langt mere sandsynligt, at de personer, der omfattes af ordningerne, oplever så betydelige barrierer for at udnytte ordningerne, at de ikke bliver bragt i anvendelse. Efter mindretallets opfattelse kommer man i den forbindelse ikke uden om, at de økonomiske rammevilkår for ordningerne ikke er tidssvarende. Mindretallet finder på den baggrund samlet set, at Retsplejerådets arbejde har påpeget en række relevante problemstillinger, men at der snarest bør foretages en samlet og mere grundlæggende analyse af retshjælpsområdet.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Emil Melchior (tlf. 4037 6737) eller kontorchef Dan Bjerring (tlf. 7226 8792).

Hvad er Retsplejerådet?

Retsplejerådet blev nedsat den 19. december 1961 som stående udvalg og afgiver efter Justitsministeriets anmodning indstilling om ændringer i retsplejeloven med henblik på en reformering af denne lovgivning.

Retsplejerådet har siden 1998 arbejdet med et kommissorium om en generel reform af den civile retspleje og har i den forbindelse afgivet 6 betænkninger. Rådet virker endvidere som rådgivende organ for Justitsministeriet med hensyn til retsplejebestemmelser i særlovgivningen og i internationale overenskomster samt vedrørende de principielle spørgsmål om fastsættelsen af administrative bestemmelser af retsplejemæssig betydning.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk