Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/09-12   -   Pressemeddelelse

Bødskov: Indsatsen mod kriminelle asylansøgere styrkes

Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen sætter nu stærkt ind over for kriminelle asylansøgere og andre kriminelle udlændinge. I dag har politiet foretaget en aktion i Sandholmlejren, hvor 38 personer er anholdt. Og alene i den sidste måned er 40 udenlandske statsborgere blevet frihedsberøvet på mistanke for narkohandel. Justitsminister Morten Bødskov glæder sig over resultaterne.

Her til morgen slog Nordsjællands Politi sammen med Københavns Politi til med en omfattende aktion mod kriminelle asylansøgere i asylcenter Sandholm. Under aktionen blev et stort antal værelser ransaget, og 38 personer er anholdt.

Indsatsen i Sandholmlejren sker som et led i, at politiet i den seneste tid har skærpet kursen mod kriminelle udlændinge. Alene i den seneste måned er ca. 40 udenlandske statsborgere blevet frihedsberøvet - mistænkt for at sælge narko på blandt andet Vesterbro. Det er blandt andet et tegn på, at Københavns Politi har skærpet fokus på gadepusherne i det københavnske byliv. En betydelig del af personerne i politiets varetægt har vist sig at være asylansøgere.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Vi skal selvfølgelig sætte en stopper for personer, som spekulerer i - under dække af at være på flugt - at rejse hertil og tjene penge på andres ulykke. Hvis man kommer til landet for at handle med narkotika eller begå anden kriminalitet, er det ud igen. Så enkelt er det. Jeg er derfor meget tilfreds med, at myndighederne sætter hårdt ind over for kriminelle asylansøgere og andre kriminelle udlændinge. Den stærke indsats er også vigtig af hensyn til de mange, der opholder sig lovligt på asylcentrene.

Dagens indsats er også udtryk for det gode og effektive samarbejde, der er mellem udlændingemyndighederne og politiet - et samarbejde, der blandt andet betyder, at asylsagerne hastebehandles og i vidt omfang kan afsluttes inden en dømt udlænding er færdig med at afsone sin dom."

Aktionen viser, at 20 af de 38 anholdte personer opholdt sig ulovligt i Sandholmlejren.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Det er rystende, at så mange personer opholder sig i Sandholmlejren ulovligt. Det er et sted for personer, der søger om asyl - og ikke en varmestue. Jeg vil derfor straks bede Udlændingestyrelsen om i samarbejde med Røde Kors og politiet at få stoppet denne trafik ind i asylcentret."

Journalister kan kontakte kommunikationschef Emil Melchior for yderligere kommentarer på 4037 6737.


Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater