Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-12   -   Pressemeddelelse

Længere og strengere straffe for vold

Straffene for vold er gennem de sidste ti år blevet væsentligt strengere. Det viser nyt notat fra Justitsministeriets Forskningskontor. Justitsminister Morten Bødskov vil fastholde den stramme retspolitik, men understreger, at også forebyggelse nu skal prioriteres.

Voldsforbrydere tilbringer i dag væsentligt længere tid bag tremmer end for bare ti år siden. Gennem de sidste ti år er straffen for simpel vold steget med 30 procent fra i gennemsnit 69 dage i 2001 til 90 dage i 2011. For den alvorligere vold er straflængden steget fra 188 til 219 dage i gennemsnit. Det viser et nyt notat fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Notatet, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser også, at straffene er blevet strengere, idet en større andel af straffene er enten ubetingede domme eller domme med vilkår om samfundstjeneste.

Justitsminister Morten Bødskov glæder sig over udviklingen, men understreger samtidig, at det for regeringen er vigtigt, at også forebyggelse bliver prioriteret.

"Vold er en meget alvorlig forbrydelse, som har store konsekvenser for ofret. Vi skal ikke finde os i volden. Den er et brud på de normer og værdier, vi bygger vores samfund. Spreder volden sig spreder utrygheden sig. Derfor skal straffen for vold også være hård og kontant.

Samtidig skal vi have færre ofre for kriminalitet. Det er glædeligt, at voldskriminaliteten falder, og at antallet af registrerede voldstilfælde nu er mindre end i 2003. Den udvikling skal vi arbejde for fortsætter. Vi skal derfor blive endnu bedre til at forebygge årsagerne til kriminalitet. Desuden skal vi forstærke indsatsen for at mindske tilbagefaldet til ny kriminalitet blandt løsladte fanger," siger justitsminister Morten Bødskov.

Vi skal ikke finde os i volden. Den er et brud på de normer og værdier, vi bygger vores samfund. Spreder volden sig spreder utrygheden sig. Derfor skal straffen for vold også være hård og kontant.
Af notatet fremgår det endvidere, at den registrerede voldskriminalitet er faldet med 10 pct. siden 2007, så antal registrerede voldstilælde i dag er lidt mindre, end det var i 2003.

Forskningschef Britta Kyvsgaard, telefon 7226 8440
Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire