Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/12-12   -   Pressemeddelelse

EU: Markant fald i ulovlig indvandring

Antallet af ulovlige indvandrere er fra april til juni faldet med 44 procent sammenlignet med samme periode i 2011.

Der er hen over foråret sket et markant fald i antallet af ulovlige indvandrere i EU. Sammenlignet med samme periode i 2011 faldt andelen af opdagede ulovlige grænseoverskridelser fra april til juni i år med hele 44 procent.

Det viser en ny rapport fra Europa-Kommissionen, som i disse dage behandles i forbindelse et med rådsmøde for retlige og indre anliggender i Bruxelles. Faldet på de 44 procent skal ses i lyset af, at migrationspresset som følge af det arabiske forår kulminerede i 2011. Alligevel mener justitsminister Morten Bødskov, at der er grund til optimisme.

"Danmark og EU står over for en af vor tids helt store udfordringer, når det gælder ulovlig indvandring. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring er et langt sejt træk. Problemet kræver en vedvarende og effektiv indsats. Men det ambitiøse arbejde, som vi satte i gang under det danske formandskab ser faktisk ud til at gøre en konkret forskel," siger justitsminister Morten Bødskov fra Bruxelles.

Han peger blandt andet på den fælles EU-handlingsplan mod ulovlig indvandring, som blev vedtaget under det danske formandskab.

"Blandt de konkrete tiltag i handlingsplanen kan nævnes, at EU's grænseagentur FRONTEX og Tyrkiet har indgået en aftale om grænsesamarbejde, at der er iværksat en afdækning af brugen af falske dokumenter, og at der er fokus på at gribe ind over for anvendelsen af ulovlige indvandrere på det sorte arbejdsmarked. Samtidig er en række konkrete operationer gennemført i Grækenland, hvor man oplever et massivt pres," siger justitsminister Morten Bødskov.

Rapporten fra Kommissionen viser da også, at netop Grækenland i perioden fra april til juni 2012 oplevede et stigende problem med ulovlig indvandring. I den pågældende periode steg antallet af ulovlige indvandrere ved landets ydre grænser med 29 procent sammenlignet med samme periode året før.

Fra august måned, hvor Grækenland indsatte 1.800 ekstra grænsevagter ved den græsk-tyrkiske landgrænse, er der dog sket et markant fald, viser oplysninger fra FRONTEX.

"Der er ingen tvivl om, at problemerne med ulovlig indvandring ikke forsvinder med et trylleslag, men den rigtige vej frem er den brede indsats, som er lagt med handlingsplanen. EU skal fortsætte med at fastholde den hårde kurs mod ulovlig indvandring," siger justitsministeren.

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire