10/01-13   -   Pressemeddelelse

Justitsministeren strammer grebet om økonomisk kriminelle

Strafferammen skærpes for kursmanipulation og bestikkelse. Muligheden for at fratage kriminelle retten til at drive virksomhed i selskabsform udvides, og politiet får nye redskaber til at spore ulovlige pengestrømme. Justitsminister Morten Bødskov sender i dag et lovudkast om styrket indsats over for økonomisk kriminalitet i høring.

Det skal ikke kunne betale sig at begå økonomisk kriminalitet. Økonomisk kriminalitet betyder store tab for de personer og virksomheder, som bliver ramt, og har alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, og der har i de seneste år været en betydelig stigning i antallet af anmeldelser bl.a. som følge af den finansielle krise. Organiseret økonomisk kriminalitet er også udbredt i rocker- og bandemiljøet.

Derfor strammer justitsminister Morten Bødskov nu grebet om personer, der begår økonomisk kriminalitet. Strafferammen hæves, og en række tiltag giver politi og anklagemyndighed bedre muligheder for at forebygge, efterforske og retsforfølge økonomisk kriminalitet.

Lovudkastet, som justitsminister Morten Bødskov i dag sender i høring til en bred kreds af myndigheder og organisationer, sender et klart signal om en styrket indsats over for økonomisk kriminalitet gennem ændringer af straffeloven, retsplejeloven og flere andre love.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Det er simpelthen ikke acceptabelt, at kriminelle i toppen af samfundet kan snyde og slippe af sted med det. Det er almindelige borgere i dette land, der bliver bedraget, og økonomisk kriminalitet har bidraget til at gøre situationen sværere under finanskrisen. Derfor lancerer vi nu en lovpakke, der indeholder en række initiativer, som styrker indsatsen over for økonomisk kriminalitet.

Regeringen ønsker at give bedre muligheder for at spore ulovlige pengestrømme og frakende svindlere retten til at drive virksomhed. Lovpakken indeholder også skærpelser af strafferammen, som skal gøre op med blandt andet kursmanipulation og bestikkelse i både private og offentlige hverv".

Lovudkastet udmønter bl.a. regeringens og Enhedslistens aftale om at gennemføre lovgivning, der muliggør, at politiet med én retskendelse kan følge en transaktion gennem flere banker mv. ("kendelse på transaktion"), og om at hæve strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel fra 4 års fængsel til 6 års fængsel. Herudover indeholder lovudkastet en række nye initiativer.

Lovudkastet indeholder følgende hovedelementer

Strafferammen for kursmanipulation og bestikkelse forhøjes

Strafmaksimum for kursmanipulation og insiderhandel under særligt skærpende omstændigheder forhøjes fra 4 års fængsel til 6 års fængsel.
Strafmaksimum i sager om bestikkelse af personer i offentlig tjeneste eller hverv forhøjes fra 3 års fængsel til 6 års fængsel. Dermed bliver strafferammen den samme som f.eks. i sager om tyveri og afpresning af særlig grov beskaffenhed.
I sager om bestikkelse i private forretningsforhold og i sager om bestikkelse af voldgiftsdommere bliver den maksimale straf forhøjet fra 1 år og 6 måneders fængsel til 4 års fængsel.


Bedre mulighed for at frakende retten til at drive virksomhed i selskabsform

Lovudkastet lægger op til at udvide muligheden for at fratage kriminelle retten til at drive virksomhed i selskabsform. Reglerne om rettighedsfrakendelse vil fremover omfatte deltagelse i ledelsen af en virksomhed i Danmark eller i udlandet uden at hæfte for virksomhedens forpligtelser. Lovudkastet indebærer navnlig, at muligheden for rettighedsfrakendelse som noget nyt også kommer til at omfatte kommanditselskaber (dvs. selskaber med to former for ejere, som er ansvarlige på hver deres måde) og udenlandske selskaber. F.eks. vil der som noget nyt blive mulighed for at frakende retten til at deltage i ledelsen af en udenlandsk virksomhed, som driver virksomhed her i landet eksempelvis ved at udbyde varer eller tjenesteydelser til kunder her i landet.
Strafferammen for at medvirke til, at en person, der er frakendt retten til at drive virksomhed, fortsat gør det, forhøjes. Strafferammen for denne form for medvirken ændres fra at være bøde - eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder - til at være bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Politiet får nye redskaber til at spore ulovlige pengestrømme og efter-forske organiseret økonomisk kriminalitet

Politiet får med lovudkastet fremover mulighed for med blot én retskendelse at følge en transaktion gennem flere banker mv. (kendelse på transaktion). I dag skal politiet bruge en ny kendelse, hver gang de økonomisk kriminelle forsøger at bruge en ny bank eller et nyt selskab som skjulested, og det har besværliggjort arbejdet med at opklare mere organiseret svindel. Med det nye forslag får politi og anklagemyndighed lettere ved at følge pengestrømmen, så risikoen for, at et beløb forsvinder ud af syne, mindskes.
Muligheden for at anvende hemmelig ransagning udvides, sådan at den også omfatter visse former for alvorlig kriminalitet med et væsentligt økonomisk udbytte, der typisk begås i mere organiseret form. I dag har politiet mulighed for at foretage hemmelig ransagning i en række afgrænsede sager bl.a. om grov narkotikakriminalitet og manddrab, men erfaringen har vist, at der er behov for, at politiet også kan foretage hemmelig ransagning i en række yderligere sager bl.a. om menneskehandel og tyveri af særlig grov beskaffenhed.
Politiet vil fremover kunne spærre beløb på en bankkonto i en kortvarig periode, hvis der er grund til at tro, at beløbet har tilknytning til bl.a. hvidvask, uden at det krav om mistanke med rimelig grund, som i dag er en betingelse for beslaglæggelse, er opfyldt. Forslaget vil styrke mulighederne for beslaglæggelse og senere konfiskation af udbyttet fra alvorlige strafbare forhold, herunder i sager om kædesvig.
Retsplejelovens regel om politiets og anklagemyndighedens mulighed for at få direkte adgang til de nødvendige økonomiske oplys-ninger i SKATs indkomstregister udvides til også at omfatte andre nødvendige oplysninger om økonomiske eller erhvervsmæssige forhold hos SKAT. F.eks. vil politiet og anklagemyndigheden kun-ne få direkte adgang til oplysninger om f.eks. ejerskab af fast ejendom, køretøjer eller værdipapirer. Forslaget handler om den måde, politiet og anklagemyndigheden indhenter oplysninger på. Der er ikke lagt op til ændringer i, hvilke oplysninger politiet kan få.
Hvidvasklovens kontantforbud ændres. Der er i dag et forbud mod, at forhandlere af genstande, f.eks. bilforhandlere, og auktionsholdere modtager kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover. Det foreslås at udvide dette forbud mod at modtage store kontantbetalinger til at omfatte alle erhvervsdrivende, som ikke er underlagt hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt. Det betyder i praksis, at alle erhvervsdrivende undtagen navnlig banker og andre finansielle virksomheder, ejendomsmæglere og revisorer vil være omfattet. Endvidere nedsættes beløbsgrænsen fra 100.000 kr. til 50.000 kr. F.eks. vil et rejsebureau eller en entreprenør fremover ikke lovligt kunne modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover.

Forældelsesfristerne forlænges for at styrke retsforfølgningen af øko-nomisk kriminalitet

Forældelsesfristerne for strafansvaret for overtrædelse af en række love på det erhvervsretlige område, herunder bl.a. selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, forlænges fra 2 år til 5 år. Fremover vil sager om f.eks. ulovlige aktionærlån, selvfinansiering (maskeret udbytte) og ulovlige begunstigelser først forældes efter 5 år modsat i dag, hvor disse sager forældes efter 2 år.
Straffelovens regler om forældelse af idømte eller vedtagne konfi-skationskrav ophæves, så forældelse af sådanne krav fremover følger de almindelige regler i forældelsesloven. I dag vil politiet være afskåret fra at inddrive et konfiskationskrav, som svarer til udbyttet fra økonomisk kriminalitet, hvis det ikke har været muligt at inddrive konfiskationskravet ved udlæg, som iværksættes inden udløbet af forældelsesfristen. Fremover vil forældelsesfristen i alle tilfælde være 10 år (i dag er forældelsesfristen 5 år, hvis konfiskationskravet er højst 10.000 kr.), og hvis forældelse afbrydes ved ud-læg, vil der løbe en ny forældelsesfrist på 10 år.

Høringsfristen for lovudkastet er sat til 7. februar 2013. Lovudkastet vil blive fremsat senere i denne folketingssamling.

Regeringens aftale med Enhedslisten om at indføre regler om konkurskarantæne bliver udmøntet i et særskilt lovforslag, som Justitsministeriet er ved at færdiggøre.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk