30/01-13   -   Pressemeddelelse

Justitsministeren vil bekæmpe konkursrytteri

Nye regler om konkurskarantæne skal bekæmpe de såkaldte konkursryttere, der spekulerer i at bruge virksomheders konkurser til at tjene penge til sig selv - til skade for forbrugere, virksomheder og andre kreditorer, der står tilbage med økonomiske tab. Justitsminister Morten Bødskov er klar med nyt lovforslag.

Justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag et lovforslag om konkurskarantæne. Med lovforslaget sætter ministeren målrettet ind over for de såkaldte konkursryttere, som spekulerer i at bruge virksomheders konkurser til at tjene penge til sig selv.

Lovforslaget indfører helt nye regler om konkurskarantæne. Reglerne vil betyde, at en person, som har taget del i ledelsen af en konkursramt virksomhed, og som på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, fremover kan få forbud mod at drive visse former for ny erhvervsvirksomhed i en årrække.

"Det har vist sig, at tilsyneladende pæne erhvervsfolk har haft held med gang på gang at tømme virksomheder for værdier for herefter at putte pengene i egen lomme. Til skade for forbrugere, virksomheder og andre kreditorer, som ender med at stå tilbage med økonomiske tab. Det er naturligvis helt uacceptabelt. Med indførslen af konkurskarantæne får vi mulighed for at sætte effektivt ind over for de skruppelløse konkursryttere," siger justitsminister Morten Bødskov.

Med indførslen af konkurskarantæne får vi mulighed for at sætte effektivt ind over for de skruppelløse konkursryttere
Forslaget om konkurskarantæne er en del af regeringens og Enhedslistens samlede aftale om at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med lovforslaget om en markant styrkelse af indsatsen over for systematisk og organiseret økonomisk kriminalitet, som ministeren netop har lanceret.

Hovedpunkter i lovforslaget om konkurskarantæne

Personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne.
Det gælder også personer, som reelt har været medlem af ledelsen i en virksomhed uden at være registreret som leder. Forslaget sigter altså også mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed.
Der stilles krav om, at personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der vil være tale om en skønsmæssig vurdering, som foretages af skifteretten.
Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen, og forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne udløse konkurskarantæne.
Hvis en person bliver pålagt konkurskarantæne, betyder det, at personen får forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på 3 år.
Personer med konkurskarantæne vil blive registreret i et nyt konkurskarantæneregister, som skal etableres hos Erhvervsstyrelsen. Samtidig bliver der igangsat en procedure, der skal sikre, at personer med konkurskarantæne ikke vil kunne blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. Ej heller vil man med en konkurskarantæne kunne blive momsregistreret eller blive registreret hos SKAT som arbejdsgiver.
I tråd med Konkursrådets anbefaling vil der ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret, da det vil kunne medføre en række utilsigtede skadevirkninger. Det vil dog være muligt at undersøge, om en person, som man ønsker at indgå aftale med, er momsregistreret eller er registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen.
Hvis en person overtræder en konkurskarantæne, er der efter omstændighederne mulighed for at pålægge en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.
Overtrædelse af en konkurskarantæne indebærer efter omstændighederne også, at personen hæfter personligt på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs.
Overtrædelse af en konkurskarantæne straffes desuden med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens § 131.

Baggrund

Lovforslaget om konkurskarantæne bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1525/2011 om konkurskarantæne.

Da lovforslaget om konkurskarantæne indebærer en nyskabelse i dansk ret, vil der blive foretaget en evaluering af reglerne fem år efter deres ikrafttræden. I en sådan evaluering vil blandt andet indgå spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737
Chefkonsulent Nanna Fischer, telefon 7226 8741

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk