Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-13   -   Pressemeddelelse

Færre anmeldelser om vold og personfarlig kriminalitet

Fra 2007 til 2012 er den personfarlige kriminalitet faldet med 4.000 anmeldelser om året. Alene fra januar 2012 til januar 2013 er der sket et fald på 22 procent. Samtidig er der sket et fald i anmeldelser for simpel vold.

Justitsminister Morten Bødskov er tilfreds med udviklingen:

"Det er glædeligt at se, at kriminaliteten generelt falder. Set over en bred kam går udviklingen den rigtige vej, og vi kan konstatere at vold, indbrud og personfarlig kriminalitet er på retur. Men det er klart, at den tendens kun fortsætter, hvis vi bliver ved med at presse de kriminelle og giver politiet rum til at udføre deres vigtige arbejde."

Politiets sigtelsesprocent i straffelovssager er steget fra 26,5 % i 2007 til, at politiet i 2012 rejste sigtelse i 29,8 % af straffesagerne. Det er den højeste sigtelsesprocent i perioden.
Anmeldelser for personfarlig kriminalitet er faldet stødt fra 2007, hvor antallet var ca. 22.000 anmeldelser til ca. 18.000 i 2012. Faldet fra 2011 til 2012 var på 9,8 %. Fra januar 2012 til januar 2013 har der været et fald på 371 anmeldelser svarende til ca. 22 %.

Antallet af anmeldelser for simpel vold (§ 244) er faldet fra ca. 10.000 i 2007 til ca. 8.000 anmeldelser i 2012. Det svarer til et fald på 19,7 %.
Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse i 2012 er faldet med 5,3 % i forhold til 2011. I forhold til 2009, hvor antallet af anmeldelser toppede, er faldet på 10,8 %.
Læs mere om udviklingen i overtrædelser af straffeloven her

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire