23/04-13   -   Pressemeddelelse

Folketinget vedtager lov om konkurskarantæne

Justitsministeren sætter hårdt mod hårdt i kampen mod konkursrytteri. Et vigtigt skridt blev taget i dag, hvor et flertal i Folketinget vedtog en lov om karantæne til bekæmpelse af såkaldt konkursrytteri.

Personer, der spekulerer i virksomheders konkurser for at tjene penge til sig selv, skal kunne forbydes at deltage i ledelsen af visse former for virksomhed i en årrække. Det er essensen af den lov om konkurskarantæne, som justitsminister Morten Bødskov i dag fik vedtaget i Folketinget. Reglerne om konkurskarantæne er en nyskabelse i dansk ret.

"Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får mulighed for at slå hårdt ned på konkursrytteri. Det har haft store konsekvenser for virksomheder, forbrugere og andre kreditorer, når skruppelløse erhvervsfolk har kørt den ene virksomhed efter den anden i sænk og selv skummet fløden. Konkurskarantæne er et effektivt værktøj mod dette. Det betyder kort sagt, at man som udgangspunkt får tre års karantæne, hvis man udøver groft uforsvarlig forretningsførelse," udtaler justitsminister Morten Bødskov.

Bliver man pålagt karantæne, fordi man har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, havner man i et nyt konkurskarantæneregister. Personer i dette register kan ikke blive registreret som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab og ikke i strid med karantænen blive momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver hos SKAT.

Konkurskarantæne kan pålægges både personer, der på papiret har været medlem af ledelsen i en konkursramt virksomhed, og personer, der reelt har været medlem af ledelsen uden at være registreret som leder. Endvidere udgør karantænen både et forbud mod formel virksomhedsledelse og mod den situation, hvor en person anvender en stråmand for reelt selv at kunne fortsætte sine forretninger. Det betyder, at der også bliver sat ind over for stråmandsvirksomhed.

Tiltaget mod konkurskarantæne er en del af regeringens og Enhedslistens brede og målrettede indsats mod økonomisk kriminalitet. Indsatsen omfatter også, at strafferammen for kursmanipulation og insiderhandel skærpes, og at politiet får bedre muligheder for at efterforske økonomisk kriminalitet, som nævnt i aftalen om finansloven.

Baggrund

Hovedpunkter i loven om konkurskarantæne:

Personer, som har været medlem af ledelsen i en virksomhed, der er gået konkurs, kan pålægges konkurskarantæne.
Det gælder også personer, som reelt har været medlem af ledelsen i en virksomhed uden at være registreret som leder. Forslaget sigter altså også mod at bekæmpe såkaldt stråmandsvirksomhed.
Der stilles krav om, at personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Der vil være tale om en skønsmæssig vurdering, som foretages af skifteretten.
Vurderingen af, om der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, skal foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold. Hensynet til iværksættere skal inddrages i vurderingen, og forretningsmæssig udygtighed vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne udløse konkurskarantæne.

Hvis en person bliver pålagt konkurskarantæne, betyder det, at personen får forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvori den pågældende ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser (aktieselskaber, anpartsselskaber mv.). Konkurskarantænen vil som udgangspunkt blive pålagt for en periode på 3 år.
Personer med konkurskarantæne vil blive registreret i et nyt konkurskarantæneregister, som skal etableres hos Erhvervsstyrelsen. Registreringen har til formål at sikre, at personer med konkurskarantæne ikke vil kunne blive registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. Ej heller vil man i strid med karantænen kunne blive momsregistreret eller blive registreret hos SKAT som arbejdsgiver.

I tråd med Konkursrådets anbefaling vil der ikke være offentlig adgang til konkurskarantæneregistret, da det vil kunne medføre en række utilsigtede skadevirkninger. Det vil dog være muligt at undersøge, om en person, som man ønsker at indgå aftale med, er momsregistreret eller er registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsen. Loven vil være omfattet af ordningen om lovovervågning, således at der fem år efter lovens ikrafttræden foretages en evaluering af konkurskarantænereglerne, herunder af spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.

Hvis en person overtræder en konkurskarantæne, er der efter omstændighederne mulighed for at pålægge en ny karantæne, og i den forbindelse udvides karantænen til at omfatte et forbud mod at deltage i ledelsen af enhver form for erhvervsvirksomhed, herunder den pågældendes egen personligt drevne virksomhed.

Overtrædelse af en konkurskarantæne indebærer efter omstændighederne også, at personen hæfter personligt på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser, hvis det går konkurs.
Overtrædelse af en konkurskarantæne straffes desuden med bøde eller fængsel indtil 6 måneder efter straffelovens § 131.
Yderligere oplysninger

Journalister kan kontakte kommunikationschef i Justitsministeriet, Emil Melchior, på tlf. 4037 6737.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk