Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-13   -   Pressemeddelelse

Kommunernes kriminalitetsniveau er nu kortlagt

Kriminalitetsniveauet i Danmark er højest i og omkring de tre største byer, mens de fleste kommuner ligger under gennemsnittet. En ny undersøgelse fra Justitsministeriet kortlægger antallet af anmeldelser i de enkelte kommuner og politikredse.

Kommunerne i det nord-vestjyske døjer med fraflytning og andre udkantsproblemer, men til gengæld kan de glæde sig over at have et kriminalitetsniveau, der ligger meget under landsgennemsnittet. Faktisk ligger over to tredjedele af landets 98 kommuner under landsgennemsnittet, hvad angår antallet af anmeldelser. Det viser en ny kortlægning, som Justitsministeriets Forskningskontor har foretaget.

Som det har været tilfældet i mange år, ser vi fortrinsvis et højere kriminalitetsniveau i storbykommunerne. Det er dog værd at bemærke, at selv om storbykommunerne tynger i statistikken, er det lykkedes at nedbringe ungdomskriminaliteten i storbyerne med over 50 procent i de senere år.
Undersøgelsen viser videre, at forskellene i kriminalitetsniveau i meget høj grad hænger sammen med forskelle i befolkningens sociale og demografiske sammensætning og med forskelle i kriminalitetsmuligheder og social kontrol.

Når man tager hensyn til de forhold, der har betydning for kriminalitetens omfang i de enkelte kommuner, bliver forskellene mellem kommunerne mindre, og storbyernes kriminalitetsniveau svarer i høj grad til det forventede. Til gengæld er der enkelte udkantskommuner, der viser sig at have en del mere kriminalitet end forventet på baggrund af kommunens og indbyggernes særlige forhold.

"Selv om kriminalitetsniveauet i stor udstrækning afhænger af befolkningens sammensætning, så er der ingen tvivl om, at kommunernes indsats gør en forskel. De kommuner, der har gennemført særlige kriminalpræventive tiltag, har sandsynligvis medvirket til at sænke det faktiske kriminalitetsniveau. Det understreger vigtigheden af forebyggende arbejde. Jeg er samtidig tilfreds med, at det generelle kriminalitetsniveau blandt børn og unge er drastisk faldende i storbyerne," udtaler justitsminister Morten Bødskov.

Analysen er foretaget på baggrund af 453.775 anmeldte straffelovsovertrædelser i 2011, hvoraf langt størstedelen er ejendomsforbrydelser. Røverier, indbrud, tyverier og andre ejendomsforbrydelser udgør således hele 96 % af den anmeldte kriminalitet, mens voldsforbrydelser alene udgør 3,9 %. Kriminalitetsfordelingen afspejler dermed i meget høj grad fordelingen af ejendomsforbrydelser.

Yderligere oplysninger

Journalister kan kontakte forskningschef Britta Kyvsgaard, tlf. 7226 8440, eller kommunikationschef Emil Melchior, tlf. 4037 6737.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire