Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/05-13   -   Pressemeddelelse

Afviste somaliere skal rejse hjem

De forbedrede forhold i Somalia har fået indflydelse på Flygtningenævnets vurdering af asylansøgninger fra somaliske statsborgere.

Flygtningenævnet har den 16. og 17. maj 2013 truffet afgørelse i fem prøvesager vedrørende somaliske statsborgere fra Mogadishu. Nævnet har ikke fundet, at de generelle forhold i og omkring Mogadishu i sig selv kan begrunde asyl, hvilket hidtil har været tilfældet. Flygtningenævnet har på den baggrund og efter en konkret vurdering stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag på asyl i tre sager. I to andre sager har Flygtningenævnet givet asyl med henvisning til ansøgernes konflikter med al-Shabaab.

Udlændingestyrelsen følger løbende udviklingen i lande som Somalia med henblik på opdatering af viden om forholdene i de enkelte lande. Derfor har Udlændingestyrelsen haft flere fact finding missioner i Somalia og fulgt den positive udvikling tæt.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

"Flygtningenævnets praksisændring betyder, at der nu igen gives afslag på asyl ud fra en konkret vurdering.

Det gælder for somaliere, som for andre afviste asylansøgere, at de skal udrejse frivilligt af landet efter endeligt afslag på asyl.

Hvis de ikke rejser hjem frivilligt, så vil de blive udsendt tvangsmæssigt. Regeringen vil derfor nu arbejde på at tilvejebringe forudsætningerne for tvangsmæssig udsendelse til Somalia for det tilfælde, at de afviste somaliske asylansøgere ikke frivilligt rejser hjem. I den forbindelse forventer jeg, at den nye somaliske regering vil opfylde sin folkeretlige forpligtelse til at tage egne statsborgere tilbage."

Baggrund

Der henvises til Flygtningenævnets hjemmeside for så vidt angår indholdet af afgørelserne.

Det er muligt for afviste asylansøgere at søge om økonomisk støtte efter den midlertidige støtteordning ved frivillig hjemvenden. Ordningen omfatter dog ikke asylansøgere fra vestlige lande, eller udlændinge der er udvist på grund af kriminalitet, eller er på tålt ophold.

Støtten udgør nu 15.000. kr. til voksne og 7.000 kr. til børn. Voksne kan i hele ordningens løbetid desuden søge om erhvervsstøtte på maksimalt 10.000 kr. Udrejsen mv. arrangeres af IOM.

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire