Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-13   -   Pressemeddelelse

Folketinget vedtager styrket kontrol med PET

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget ny lovgivning om PET og Folketingets Kontroludvalg. Lovgivningen udbygger kontrollen og indsigten med efterretningstjenesterne og betyder, at et helt nyt PET-tilsyn bliver en realitet den 1. januar 2014.

Regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har i dag vedtaget ny lovgivning, der regulerer PETs opgaver og behandling af personoplys-ninger. Lovgivningen sikrer større klarhed om rammerne for PETs aktivi-teter og virkemåde, som ikke tidligere har været lovreguleret.

Vi har i dag for første gang fået en særlig lovgivning om PETs opgaver. Det er historisk
Samtidig indebærer lovgivningen, at kontrollen og indsigten med efterret-ningstjenesterne udbygges og styrkes. Som noget nyt oprettes der således et uafhængigt tilsynsorgan vedrørende PETs behandling af oplysninger, ligesom Folketingets Kontroludvalgs muligheder for at føre parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne styrkes.

Justitsminister Morten Bødskov udtaler:

"Vi har i dag for første gang fået en særlig lovgivning om PETs opgaver. Det er historisk. Og jeg er meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget har bakket op om lovforslagene.

Lovgivningen styrker kontrollen med PET og sikrer, at tjenesten fortsat kan yde et robust og effektivt værn mod terrorisme. Samtidig skaber vi større åbenhed om og klare rammer for PETs virksomhed, som sikrer, at indsatsen mod terror ikke sker på bekostning af den enkeltes frihed og retssikkerhed".

De nye regler træder i kraft den 1. januar 2014.

Baggrund

PET-lovens hovedpunkter er:

· at PETs behandling af personoplysninger underkastes en lovregule-ring, som bygger på de almindelige persondataretlige principper og begreber.

· at der oprettes et uafhængigt tilsyn med PET, som afløser det nu-værende Wamberg-udvalg. Tilsynet, der får navnet Tilsynet med Efterretningstjenesterne, får til opgave at føre tilsyn med PETs behandling af personoplysninger og indebærer for så vidt angår res-sourcer, uafhængighed og beføjelser samlet set en markant styrkelse af kontrollen med PETs behandling af personoplysninger. Tilsynet vil få sit eget sekretariat, føre tilsyn med PETs behandling af personoplysninger i enhver henseende og få adgang til enhver op-lysning og alt materiale, der er af betydning for tilsynets virksom-hed. Tilsynet oprettes den 1. januar 2014, og arbejdet med at udpe-ge tilsynets medlemmer vil nu gå i gang.

· at der etableres en adgang til indirekte indsigt i oplysninger hos PET. Reglerne indebærer som noget nyt, at en person får mulighed for at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at under-søge, om PET uberettiget behandler oplysninger om vedkommende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter med-delelse herom.

Ændringen af loven om Folketingets Kontroludvalg indebærer bl.a.:

· at der indføres en pligt for regeringen til på anmodning fra Kon-troludvalget at give udvalget oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder statistiske oplysninger om visse tvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven eller om antallet af personer, der er genstand for undersøgelse hos PET.

· at regeringen årligt skal give udvalget en underretning om PETs brug af civile som agenter.

· at udpegning af medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjene-sterne med undtagelse af formanden sker efter drøftelse med Kontroludvalget.

· at Kontroludvalget fremover i sine beretninger kan angive de emner, som har været under behandling i udvalget, hvilket skaber øget åbenhed om udvalgets virksomhed.

· at Kontroludvalget skal underrettes, hvis en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges.

Yderligere oplysninger
Kommunikationschef Emil Melchior, telefon 4037 6737, eme@jm.dk

Relevant information

http://www.justitsministeriet.dk


Pressekontakt


Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire