Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/12-13   -   Pressemeddelelse

Hårdere kurs over for grov dopingkriminalitet

Den forhøjede strafferamme for grov dopingkriminalitet sender et klart signal til dopingbagmænd.

Folketinget har i dag vedtaget et lovforslag, som indebærer en markant skærpet kurs over for dem, der begår grov dopingkriminalitet. Fremover vil dopingkriminalitet kunne straffes med op til 6 års fængsel, når der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Der er tale om en tredobling af den nuværende strafferamme på op til 2 års fængsel.

En strafferamme på indtil 6 års fængsel forbedrer også politiets efterforskningsmuligheder. Politiet vil derfor, når betingelserne er opfyldt, fremover have mulighed for f.eks. at foretage telefonaflytning i forbindelse med efterforskningen af grove dopingsager.

Den nye lov bringer desuden dansk lovgivning på linje med bl.a. Norge og Sverige, hvor straffen for dopingkriminalitet går op til 6 års fængsel for grove overtrædelser.

Loven blev vedtaget med et bredt flertal, idet alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance stemte for lovforslaget.

Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:

"Jeg er meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget står bag denne hårdere kurs over for den grove dopingkriminalitet, som bl.a. kan være et attraktivt indtjeningsområde for rockere og bandemedlemmer. Med den nye bestemmelse strammer vi grebet om de kyniske bagmænd ved at hæve strafferammen og ved samtidig at give politiet bedre redskaber i efterforskningen."

Den forhøjede strafferamme i bestemmelsen gælder grov dopingkriminalitet. Det betyder i praksis, at bestemmelsen kan bringes i anvendelse:

ved overdragelse af dopingmidler til et større antal personer
ved overdragelse af dopingmidler mod betydeligt vederlag eller
ved overdragelse af dopingmidler under andre særligt skærpende omstændigheder
Bestemmelsen er udformet som en overbygningsbestemmelse i straffeloven til straffebestemmelsen i lov om forbud mod visse dopingmidler.

Pressekontakt

Anne Rosa Simonsen
Kommunikationsmedarbejder
  40169917

Firma

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K, Danmark

  +45 40 37 67 37

http://www.justitsministeriet.dk

Modtag nyheder fra Justitsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater